• Indsend nyhed
lørdag 1. april 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
17. august 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Over 80 mio. kroner gennem webshoppen på halvandet år: SACKits digitale omstilling er en kæmpe succes

Over 80 mio. kroner gennem webshoppen på halvandet år: SACKits digitale omstilling er en kæmpe succes

 

Designfirmaet har fundet opskriften på, hvordan man opbygger sin egen webshop. I 2021 voksede webshop-salget med 400% til over 40 mio. kroner, og blot halvvejs igennem 2022 er den rekord allerede tangeret.

En målrettet digital satsning har ikke blot ført SACKit helskindet gennem corona-pandemien. Virksomheden har tilmed formået at holde vækstkursen og styrer mod omsætningsrekord for niende år i træk. Væksten er det foreløbige resultat af en strategi, hvor SACKit nedskalerer antallet af forhandlere, for at satse på tættere samarbejde med fysiske partnershops og salg direkte til kunderne online.

Det blev klart for os, at vi var nødt til at få mere gang i vores egen webshop, hvis vi ville fortsætte vores vækst. Det har mildest talt været et par udfordrende år med corona, nedlukninger og forsyningskrise. Men det er vi heldigvis kommet godt ud af – takket være vores digitale omstilling, siger Kristoffer Glerup, direktør og stifter hos SACKit.

Den digitale rejse tog for alvor fart i januar 2021 med lanceringen af en ny webshop, og grundlaget for den digitale strategi er soleklart: Kunderejsen skal være visuel og i et sprog, som alle kan forstå.

Vi benytter billeder og videoer til visuelt at vise produkternes funktioner, og hvordan de kan bruges sammen med andre produkter i sortimentet. Og så er vi gået væk fra det meget tekniske sprog. Jeg plejer at sige, at alle skal kunne forstå det. Det har øget kendskabsgrad og loyaliteten til vores brand, hvor langt flere genkøber end tidligere, siger Kristoffer Glerup.

Målrettet markedsføring med effekt
En stor fordel ved at sælge via egen webshop er, at langt mere data bliver tilgængeligt vedrørende produkterne og forbrugerne, som blandt andet kan bruges til at målrette produktudvikling og markedsføring. SACKit har som led i sin digitale strategi flerdoblet budgettet til online markedsføring – og det skaber resultater:

Vi brugte over fire gange så meget på digital markedsføring i 2021 end vi gjorde i 2020, og kommer til at bruge endnu mere på det i år. Men vi ser til gengæld også, at langt flere nu køber direkte hos os. Vores salg i webshoppen gik fra 8 millioner kroner i 2020 til knap 44 millioner kroner i 2021. I år har vi allerede ramt det niveau ved udgangen af juni. Når vi afslutter 2022, forventer vi, at tallet er steget markant mere, fortæller Kristoffer Glerup.

Tættere på kunden med liveshopping
Liveshopping fylder mere i virksomheders B2C-strategi og en undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at hver femte dansker har benyttet sig af liveshopping de seneste 4 måneder. I maj i år testede SACKit potentialet i netop den disciplin gennem et liveshopping-event på Facebook. Målet var at komme tættere på forbrugerne og give et bedre indblik i SACKits univers.

For os er det en anledning til at give forbrugerne en masse viden og samtidig vise vores produkter frem og flytte vores butik hjem til dem. Vi kan kommunikere om forhold, som vi ikke tidligere har haft mulighed for at forklare på en ordentlig måde – takket være en masse gode spørgsmål fra seerne. Under vores første liveevent valgte mere end en tredjedel af seerne at købe et SACKit-produkt, fortæller Kristoffer Glerup.

Succesen giver mod på mere, og SACKit har siden afholdt to yderligere liveevents via Facebook. Samlet set omsatte virksomheden for nær 2 mio. kroner samlet set på de tre dage, og dagen for det sidste liveevent strøg endda helt op blandt SACKits bedst sælgende dage. Kun overgået af Black Friday.

Fakta om SACKit
SACKit udvikler og sælger livsstilsprodukter med hovedvægt på kvalitet, funktionalitet og dansk design, der skiller sig ud. Sortimentet omfatter blandt andet loungestole, sækkestole, barstole, borde, udendørsmøbler, højtalere, trådløse opladere samt høretelefoner.

Virksomheden er stiftet i Aalborg i 2012 af Kristoffer Glerup, der i dag ejer virksomheden sammen med Peter Terkelsen. SACKit omsætter årligt for et knap trecifret millionbeløb på 30 markeder verden over. 35% af salget kommer fra eksport med Norge, Sverige, Finland og Tyskland som de vigtigste markeder. SACKit beskæftiger 20 medarbejdere. Læs mere på www.sackit.dk

Kilde: SACKit

 
 
 
 
Next Post
Akustisk intimkoncert med Rasmus Walter feat Max Winding

Akustisk intimkoncert med Rasmus Walter feat Max Winding

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.