På trods af mange indsatser og kampagner, har danske husholdninger fortsat udfordringer med at komme madspild til livs. Overskydende middagsrester, overskredne holdbarhedsdatoer og glemte madvarer udfordrer danskernes kamp mod madspild.
Kampen mod madspild er langtfra vundet. For selvom der har været mange indsatser gennem årene, så viser nye tal, at op imod halvdelen af de danske husholdninger smider mad ud mindst en gang om ugen. Tallet lyder på nøjagtigt 44 procent. Det viser en undersøgelse, der er foretaget af Kantar Public for Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer
I undersøgelsen er der også kigget nærmere på, hvad danskerne især smider ud. Tallene viser, at holdbarhedsdatoer og overskydende mad fra de store hovedmåltider især er skyld i madspildet.
Danskernes tre største madspildsudfordringer
Undersøgelsen har kigget på, hvor danskerne smider mest mad ud. Øverst på listen er varer, som har overskredet sidste salgsdato. Dette er en udfordring for hver fjerde dansker. 16 procent af danskerne smider rester ud fra et af de store hovedmåltider og 13 procent smider mad ud, som de har glemt, de have liggende i køkkenet.
Per Vesterbæk, der er områdedirektør for Analyse & Statistik i Landbrug & Fødevarer mener, at tallene i høj grad afspejler en travl hverdag:
“Vi kan se, at danskerne har en tendens til at glemme, hvilke fødevarer de har liggende derhjemme. Så køber man måske nogle nye og friske produkter, når man er ude og handle. Det tror jeg i høj grad sker, fordi mange har en travl hverdag, hvor man ikke helt får sat indkøbene i systemet,” siger han.
Selina Juul, som er stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, bekymrer sig over undersøgelsens resultater:
“Noget tyder på, at vi fortsat har en stor opgave foran os. De gode madspildsvaner, som danskerne har lært under COVID-pandemien, hænger åbenbart ikke ved. Holdning er simpelthen ikke smittet af på handling. Måske vil inflationen og prisstigninger på fødevarer smitte af på danskernes madspildsvaner. Men den dag inflationen og prisstigninger på fødevarer falder, kommer vi højst sandsynligt igen til at opleve mere madspild. Og til den tid skal vi genstarte hele kampen mod madspild,” siger hun.
Et langt og sejt træk
I år er det 17 år siden, at Landbrug & Fødevarer lavede de allerførste beregninger af danske husholdningernes madspild. Og det er 15 år siden, at Stop Spild Af Mad bevægelsen så dagens lys – og bevægelsen er fortsat aktuel.
“Vi kommer til at fortsætte kampen med at oplyse om madspild og fastholde fokus på udfordringerne,” siger Selina Juul.
Også i Landbrug & Fødevarer vil fokus på madspild fortsætte:
“Der er ingen tvivl om, at madspild er svært at komme helt til livs i et rigt samfund som det danske. Men vi skal fortsætte, for det er skidt for både klimaet, jordens ressourcer og vores privatøkonomi, at god mad ikke bliver spist,” siger Per Vesterbæk.
Kilde: Stop Spild Af Mad