• Indsend nyhed
lørdag 12. juli 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
19. maj 2020
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Nyt selskab i Aalborg skal være kraftcenter inden for vedvarende energi og kommerciel energihandel

 

Norlys og Eurowind Energy bag nyt europæisk kraftcenter for kommerciel energihandel

Norlys a.m.b.a. og Eurowind Energy er gået sammen om at etablere et nyt selskab – Norlys Energy Trading A/S. Ambitionen er at skabe et europæisk kraftcenter inden for vedvarende energi og kommerciel energihandel.

Det nye selskab Norlys Energy Trading A/S, med hovedsæde i Aalborg, får til opgave at håndtere energihandel og risikostyring for den kommercielle energiforretning i Norlys og for Eurowind Energys trading-funktion. Ambitionen er i fællesskab at opnå betydelige markedsmæssige synergier mellem produktions- og forbrugsleddet i den grønne værdikæde.

– Udbygningen af den vedvarende energi kræver enorme investeringsmidler i det kommende årti, når Danmark skal elektrificeres. Derfor er det afgørende, at vi håndterer vores markedsmæssige risici og får del i den værdiskabelse, som det europæiske marked giver mulighed for. Vi har brug for øget lønsomhed for fortsat at kunne fastholde et meget højt fremtidigt investeringsniveau. I vores nye trading-setup vil vi i højere grad end i dag være i stand til at håndtere markedsudviklingen, forklarer Niels Duedahl, som er administrerende direktør i Norlys og kommende bestyrelsesformand i Norlys Energy Trading.

Norlys og Eurowind er i forvejen tæt forbundet og udbygger med etableringen af det nye tradingselskab deres nære relationer. I 2019 fusionerede SE og Eniig til Norlys.

Energiselskaberne samlede og videreførte deres respektive aktiviteter inden for vedvarende energi i Eurowind Energy mod en ejerandel på 50%. Aktiviteterne bestod primært af landvindmøller, og dermed blev Eurowind-koncernens portefølje af landvindmøller i hele Europa øget til omtrent 600 MW i drift, og etablering af yderligere 400 MW produktion er på vej.

Stiftelsen af et fælles trading-selskab er næste skridt på vejen mod udnyttelse af fælles synergier i den elektrificering, som er en af forudsætningerne for fremtidens grønnere samfund.

– Elektrificeringen accelererer både produktion og forbrug af vedvarende energi. Der er brug for fleksibilitet og balance i denne værdikæde, hvor udsvingene er større end i det energisystem, vi kender i dag – både i tid og kapacitet. Norlys og Eurowind Energy spiller allerede en stor rolle i at sikre den tilstrækkelige kapacitet og lønsomhed i energisystemet, hvor energistrømmene kører mere og mere på tværs af landegrænserne. Den rolle ser vi frem til at udbygge og forstærke i fællesskab ved at samle vores aktiviteter inden for balancering, risikostyring og håndtering af produktionen inden for vedvarende energi, udtaler Jens Rasmussen, som er administrerende direktør i Eurowind Energy og kommende næstformand i Norlys Energy Trading.

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern, som har knap 800.000 el- og gaskunder. Norlys ejer 50 % af Eurowind Energy, som er en europæisk top 10-aktør inden for vedvarende energiproduktion. Efter opnåelse af de relevante myndigheders godkendelse, vil det nye selskab blive ejet 50% af begge parter. Norlys’ administrerende direktør Niels Duedahl sætter sig i stolen som bestyrelsesformand og Eurowind Energys stifter og administrerende direktør Jens Rasmussen bliver næstformand.

Kilde: Nordlys Via/Ritzau/

Next Post

Kong Christian den 9. flyttede i morges fra John F. Kennedys Plads

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.