• Indsend nyhed
torsdag 23. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
6. juli 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Nyt projekt: Udvikling af fremtidens campingplads

 

0,5 mio. kr. til udvikling af fremtidens campingplads

Dansk Kyst- og Naturturisme har netop modtaget Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses tilsagn om 0,5 mio. kr. til udvikling af fremtidens campingplads. Projektet, der har en samlet budgetramme på 1 mio. kr., vil udvikle stærke koncepter til nye målgrupper med afsæt i friluftsliv og luksus.

Nutidens og ikke mindst fremtidens efterspørgsel på campingferie er under hastig forandring. Efterspørgslen efter den traditionelle campingferie er nedadgående, og tendenserne går mod mere luksus og unikke, naturbårne ferieoplevelser.

Med projektet ’FUTURE CAMP – Rethinking outdoor capacity’ vil Dansk Kyst- og Naturturisme gennem en række konkrete aktiviteter motivere og støtte campingerhvervet i at transformere en del af det eksisterende campingprodukt til at kunne tiltrække fremtidens målgrupper.

Projektet har netop modtaget Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses tilsagn om 0,5 mio. kr., og med et samlet budget på 1 mio. kr. kan projektet nu blive en realitet.

Projektet FUTURE CAMP vil med afsæt i naturbårne oplevelser, livsstilstrends og luksus udvikle nye koncepter inden for camping til helt nye målgrupper. 

”Vi ser to centrale udviklingsveje for campingpladserne. Den ene handler om at imødekomme en bred efterspørgsel i markedet og udvikle mere feriehus- eller hotellignende overnatningskapacitet, fx i form af flere og større hytter. Den anden er udvikling af nye koncepter, der med direkte afsæt i stærke livsstilstrends og innovative løsninger kan skabe et helt nyt produkt, der kan skabe hype og tiltrække nye målgrupper. Vi arbejder allerede med førstnævnte, bl.a. via projektet ’Feriehus i nye rammer’, så det er på sidstnævnte område, vi vil arbejde med FUTURE CAMP,” fortæller Mette Greisen Damsgaard, projekttovholder og specialkonsulent hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

FUTURE CAMP vil kombinere friluftsliv og luksus, og matche målgruppernes øvrige præferencer ift. aktiviteter, fødevarer eller livsstile. Målet er ikke at udvikle et stort antal enheder for hvert koncept, men i stedet udvikle unikke overnatningstilbud, der i kraft af deres attraktivitet på sigt kan have en positiv afsmittende effekt på hele campingbranchen.

Overnatningsenhederne skal udvikles inden for rammerne af campingreglementet, og der vil ikke være samme investeringsbehov som ved omdannelse af campingpladsen til resort. Brancheforeningen for hele camping- og fritidsbranchen, OCFF, er partner i projektet og medfinansierer med 50.000 kr.

”Vi er meget positive over for projektet, fordi det netop griber fat i nogle af campingerhvervets centrale udfordringer ift. produktfornyelse, innovationskraft og tiltrækning af nye målgrupper. Vi tror, der ligger et stort potentiale i at koble overnatningsformen fra camping med trends fra outdoor,” siger Jens Brendstrup direktør i OCFF.

Projektet har opstart i august 2019 og afsluttes i december 2020. Øvrige projektdeltagere vil være destinationsselskaber, kommuner, campingpladser og andre relevante aktører.

Kilde: Dansk Kyst- og Naturturisme/ Foto: Amigos Surf Project.
 
 
 
 
Next Post

Politiet advarer mod mistænkelige mails i sommerferien

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.