• Indsend nyhed
søndag 1. oktober 2023
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
26. september 2019
in Nyheder, Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Nyt oplevelseskoncept skal trække mountainbikere til Aalborg

 

Nyt oplevelseskoncept skal trække mountainbikere til Aalborg

 

Skandinaviens førende mountainbike-app Singletracker udvikler i samarbejde med VisitAalborg nyt koncept, der skal tiltrække turister fra outdoor-segmentet.

Direktør og konceptudvikler bag mountainbike-appen Singletracker, Morten Kamp Schubert, mener, at Aalborg har et stort potentiale inden for mountainbiketurisme.

– Vi vil vise mountainbikere, at selvom Aalborg er en kulturby, så har byen også en fantastisk natur og flere skjulte spor i og omkring centrum. Hammer Bakker er for eksempel kåret som landets bedste spor i 2019, siger Morten Kamp Schubert.

Tilbage i januar gjorde Aalborg sig bemærket som verdensklasse turistdestination, da New York Times placerede byen på en ottendeplads over anbefalelsesværdige rejsedestinationer i 2019. Attraktioner som Utzon Center og Musikkens Hus gjorde sig bemærket, og byens kulturliv blev primært sat i fokus.

Samlet mountainbike-eventyr i én pakke
Aalborg Trail Adventure er navnet på det nye oplevelseskoncept, der skal gøre mountainbiketurisme mere tilgængeligt. Aalborg bliver den første by i Danmark, som tilbyder en samlet pakkeløsning, hvor der bliver tænkt på motionisten fra A til Z.

– Vi ved, at mountainbikere gerne vil rejse for at køre på cykel, men vi mangler at skabe en større sammenhæng af de danske spor, der kan sikre spændende eventyr til flere dages mountainbikeferie, udtaler Morten Kamp Schubert.

Aalborg Trail Adventure er en samlet pakkeløsning, der kan købes igennem mountainbike-appen Singletracker. Brugeren får adgang til en digital guide, der skal guide motionisten til de fire bedste spor omkring Aalborg. Derudover vil der i pakken indgå frokost, aftensmad, en kop kaffe og et hotelophold til fordelagtige priser.

Aalborg skal være Nordjyllands outdoor-hovedstad
Som turistorganisation ser VisitAalborg et stort potentiale i projektet og har derfor sagt ja tak til at indgå i et samarbejde med Singletracker.

– I Aalborg har vi utrolig mange muligheder for outdoor-aktiviteter, og mountainbike er blot én af dem. Aalborg har potentiale til at blive Nordjyllands outdoor-hovedstad, og det glæder vi os til at være med til at udvikle, udtaler Kaare Back Toft, der er Head of Marketing & Communication hos VisitAalborg.

Fakta:

Oplevelseskonceptet Aalborg Trail Adventure indeholder en guide på Singletrackers spor-app over de fire bedste spor omkring Aalborg, herunder Hammer Bakker, Kongshøj, Poulstrup Sø og Lundby Krat. Samlet udgør sporene 100 kilometer og 1.500 højdemeter, og alt efter niveau kan ruterne køres på en til to dage. Prisen for oplevelseskonceptet er 479 kroner. Læs mere her: www.singletracker.dk.
Kilde: Singletracker.dk

 
Next Post

Kan du skelne mellem U10 og Superliga? Hvordan bakker du op på sidelinjen?

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.