• Indsend nyhed
lørdag 5. juli 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
10. juni 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Nye ture på programmet – for både børn og voksne

 

Populære byvandringer er tilbage

Nu med ture i både Aalborg, Hadsund og Hobro

 

Natten til mandag blev forsamlingsforbuddet hævet fra 10 til 50 personer, og det betyder, at Nordjyllands Historiske Museum nu endelig kan genoptage de populære byvandringer, som i år ikke bare udbydes i Aalborg, men også fra museets afdelinger i Hobro og Hadsund. I dag kl. 12 åbner museet derfor billetsalget til en række forskellige ture – både gamle kendinge, nye byvandringer og to for børn.

Byvandring Aalborg under besættelsen Nordjyllands Historiske Museum har flere forskellige byvandringer på programmet, men den om Aalborg under besættelsen og den uhyggelige med hekse, spøgelser og bloddryppende historier er klart de mest populære. Foto Nordjyllands Historiske Museum

Det er virkelig noget, såvel gæster som formidlerne på Nordjyllands Historiske Museum har set frem til. Da museerne lukkede 12. marts, havde man allerede solgt mange billetter til en række forskellige byvandringer og rundvisninger, men i stedet for at formidle spændende historie ude i byen – lige der, hvor den har fundet sted – måtte museet i gang med at refundere billetter.

 

”Vi oplevede en del gæster, som sagde, at de ikke ville have deres penge igen. De ville hellere støtte museet i en svær tid. Det er rørende, men alle har fået deres penge, og nu håber vi bare, at de er klar til at købe billetter igen”, siger formidlingschef på Nordjyllands Historiske Museum, Thea Højvang Rasmussen.

 

Under corona-nedlukningen har hun og formidlergruppen både udviklet nye ture – og ikke mindst arbejdet med både en plan A, B og C for, hvornår og hvordan man igen kunne udbyde de populære byvandringer, så det både er forsvarligt for gæsterne og for museets økonomi.

 

”Vi havde egentlig planlagt at udbyde byvandringer med færre deltagere – og måske til andre priser, men natten til mandag var der pludselig ok til 50 personer, så nu kan vi køre normalt igen – det vil sige med 30 deltagere – og det har vi virkelig glædet os til, siger Thea Højvang Rasmussen.

 

Nye ture i Aalborg

Emnerne på Aalborg-turene spænder vidt, og der er noget for enhver smag og aldersgruppe. Der er byvandringer i Aalborgs forlystelsesliv og i Aalborg under Besættelsen. Man kan komme tilbage til middelalderen, blive klogere på solsidens seværdigheder i en Nørresundby byvandring, og som noget nyt kan man få highlights fra byens 1200 år omskiftelige og spændende historie på bare 1½ time.

 

Endnu en nyhed blev introduceret umiddelbart før corona-udbruddet, men nåede aldrig rigtig i gang. Det er en byvandring inspireret af oprørsudstillingen på Aalborg Historiske Museum, som åbnede i februar. På turen tages publikum med på en rejse tilbage i tiden for at finde spor efter de nordjyske oprørs rødder.

 

Det’ for børn

Også for det yngre publikum er der nyheder. Leg dig gennem byen er titlen på en helt ny tur, der egner sig særligt for de 5-10-årige. Undervejs bliver de sat på mange opgaver og aktiviteter. De skal sende vand op gennem Danmarks smalleste gade, regne med gamle mønter, blæse sæbebobler, smage gammeldags slik, lege gamle lege og besøge et mørkt fangehul, hvor der både har siddet røvere og hekse.

Og får man ikke uhygge nok på den tur, så er der mere at hente i byvandringen med den sigende titel ”Hekse, spøgelser og bloddryppende historier – for børn”. Det er både sjovt og uhyggeligt, og mest for børn fra 9 år og op i følge med en voksen.

Byvandring for børn Der er også byvandringer for børn, blandt andet kan de yngste lege sig gennem byen på en tur med indlagte gamle aktiviteter. Foto Nordjyllands Historiske Museum

 

Byvandringer i Hadsund

Som noget nyt lancerer Nordjyllands Historiske Museum byvandringer i Hadsund. Her kan man høre om dengang, Hadsund kun var et færgested, om selve byens fremkomst i 1800-tallet, den kendte fabrik Hornbech, der blev grundlagt i 1898, broens betydning for området og meget mere.

Byvandring Hadsund udsigt over broen Området ved Hadsund var indtil midten af 1800-tallet blot et færgested, men efterhånden voksede en by frem med jernbane, bro og industri. Nu kan du komme med på byvandringer, hvor du får hele byens historie. Foto Nordjyllands Historiske Museum

 

Byvandringer i Hobro

Også i Hobro er der mulighed for at kombinere en gåtur med spændende historiske input. Der er både en historisk tur på havnen, hvor man hører om dens 200 år lange virke og betydning for byen, og en byvandring i Hobros gader med byens fascinerende historie. Her fortælles blandt andet om den fattige købstad i middelalderen, den økonomiske krise i begyndelsen af 1800-tallet, de voldsomme bybrande i 1812 og 1813 samt industriens indtog sidst i 1800-tallet.

Hobro Hobro rummer på en både spændende og dramatisk historie med økonomisk krise, bybrande og industri. Nu kan du komme på både byvandringer og rundvisninger på Hobro havn. Foto Nordjyllands Historiske Museum

 

Billetsalget er åbnet på www.nordmus.dk

 

Kilde: Nordjyllands Historiske Museum

Next Post

Vigtigt at vide inden du tager afsted på ferie

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.