EH Aalborg byder velkommen til Line Solsø Hindhede! EH Aalborg skriver på deres Facebookside: Vi er rigtig glade for at det har været muligt at overtale Line til at vende tilbage til dansk håndbold og tørne ud for EH Aalborg i næste sæson. Line har de seneste 3 år spillet i den svenske liga og har bl.a. en fortid i Ringkøbing Håndbold. Line er en alsidig spiller som i EH er udset til at spille på venstre back, hvorfra hun både vil være en stor trussel mod målet og samtidigt en dygtig spilfordeler. Vi glæder os til at se Line udfolde de store kvaliteter på banen som har gjort hende til en profil i Sverige. Velkommen Line!
Allan Heine udtaler:
“Jeg er godt tilfreds med, at vi har formået at hente en profil fra den svenske liga til vores projekt i Aalborg. Line er en stærk venstre back, som både kan skyde og bryde igennem forsvaret. Derudover har hun også gode kompetencer i defensiven. Jeg glæder mig meget til at se Line´s kompetencer i Aalborg´s hvide trøje”
Line udtaler:
“Jeg har valgt at skifte til EH Aalborg, da jeg har fået et rigtigt godt indtryk af klubben. Jeg tror på at EH Aalborg kan bidrage til min videre udvikling som håndboldspiller. Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til dansk håndbold, og med det setup, ambitioner og trænings miljø der er i EH Aalborg er jeg sikker på at det er det rette skifte for mig. Efter samtaler med Allan er jeg helt sikker på at han er den rigtige træner for mig i forhold til min videre udvikling som håndboldspiller. Jeg ser frem til at flytte til Aalborg, møde mine nye holdkammerater samt alle i og omkring EH Aalborg.”