• Indsend nyhed
lørdag 23. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
15. september 2025
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Ny indsats i Aalborg skal hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet

Ny indsats i Aalborg skal hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet

 

Det sociale tilbud Kofoeds Skole vil skabe 500 samarbejder mellem udsatte borgere og virksomheder gennem ’det sociale frikort’.

Det sociale tilbud Kofoeds Skole lancerer en ny indsats, som skal bane vejen for op mod 500 nye samarbejder mellem virksomheder og socialt udsatte borgere – herunder en del via Kofoeds Skoles Aalborgensiske afdeling i Ågade.

Løftestangen er ordningen om ’det sociale frikort’. Gennem ’det sociale frikort’ får mennesker, der ellers står uden for arbejdsmarkedet, en fleksibel og tryg mulighed for at tage de første skridt tilbage i beskæftigelse. Med det sociale frikort kan socialt udsatte borgere tjene op til 42.766 kr. om året uden at det trækkes fra deres forsørgelsesgrundlag. Det gør kortere og lejlighedsvise ansættelser til en reel mulighed og giver en chance for at opbygge selvværd og igen blive en del af et arbejdsfællesskab.

”Ansættelse med få timer ugentligt kan skabe værdi for mange virksomheder. Og særligt vigtigt: værdi for den person der bliver ansat i et Socialt Frikort-Job. Ud over en bedre økonomi, viser tidligere projekter på Kofoeds Skole Aalborg, at den enkelte Frijobber oplever bedre trivsel og øget livskvalitet.” fortæller frikortsrådgiver Bisi Babatunde fra Kofoeds Skole i Aalborg.

Det sociale frikort skal løbes i gang

Bisi Babatunde skal – sammen med nyansatte frikortsrådgivere i København og Aarhus – sikre jobmatch, afklaring og løbende opfølgning, samt hjælpe med papirarbejdet, så både borgere og virksomheder får en god oplevelse.

Kofoeds Skole i Aalborg tilbyder et aktivt, udviklende og alkoholfrit socialt netværk for ledige inuitter i socialt udsatte positioner. Alle der træder ind på Skolen i Ågade kommer med forskellig bagage, erfaringer og kompetencer, som rummes, udfoldes, udfordres og udvikles i skolens forskellige værksteder.

Håbet er, at Det Sociale Frikort med det rette match mellem bruger og virksomhed, kan give samme trygge oplevelse på en arbejdsplads. Indsatsen er håndholdt og i tæt samarbejde med brugerne, der bl.a. får hjælp til at lave og aflevere en personlig jobansøgning og efterfølgende tæt opfølgning for at sikre tryghed og at jobbet udføres tilfredsstillende.

”Det er fantastisk at opleve, hvad der kan skabes, når mennesker bliver mødt og får mulighed for at skabe og tage ansvar for eget liv, og bidrage efter formåen, i et trygt miljø.” fortæller Bisi Babatunde

En fælles indsats

Men indsatsen med det sociale frikort skal løftes i fællesskab. Derfor søger Bisi i øjeblikket efter virksomheder og organisationer, som vil være med til at tage et socialt ansvar, samtidig med at de får løst forefaldende småjobs.

”Jeg glæder mig til et godt samarbejde med virksomheder med lyst og overskud til at ansætte en frijobber og dermed bidrage til et mere mangfoldigt og rummeligt arbejdsmarked med plads til både økonomisk og menneskelig vækst” afslutter Bisi Babatunde.

Projektet er støttet af bl.a. Augustinus Fonden og Lauritzen Fonden og har som mål, at 80 % af deltagerne får et frijob, 80 % oplever øget livskvalitet, og at 50 % får potentiale til ordinær beskæftigelse.

 

Kontakt os for at høre mere

Bisi Babatunde, Frikortsrådgiver

Telefon: 41 73 32 75

bisiba@kofoedsskole.dk

 

Læs mere om Kofoeds Skoles Socialt Frikort-indsats: www.kofoedsskole.dk/socialt-frikort

 
 
 
 
 
Next Post
Nu kan du få målt dit blodtryk i Bilka Skalborg, mens du handler

Nu kan du få målt dit blodtryk i Bilka Skalborg, mens du handler

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.