• Indsend nyhed
lørdag 1. april 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
23. august 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Nu kan børn få videnskab ind med Skolemælk

Nu kan børn få videnskab ind med Skolemælk

 

Ny kampagne om forskere og opfindelser kan styrke skoleelevers interesse for naturvidenskab, mener Anja C. Andersen, astrofysiker og direktør for formidlingsindsatsen Videnskabsår22.

Hvem fik ideen til internettet? Hvornår og hvorfor begyndte mennesket at bruge ild? Hvordan fandt man ud af at lave briller til svagtseende? Det er nogle af de mange ’Kloge Åge’-spørgsmål, som børn i indskolingen kan undre sig over og få svar på i Skolemælks nye kampagne, Vild.Vildere.Videnskab.

Fremstødet fortæller om naturvidenskab på en sjov og motiverende måde, mener astrofysiker Anja C. Andersen, der som direktør for formidlingsindsatsen Videnskabsår22 har været med til at udvikle Vild.Vildere.Videnskab.  

”Da jeg var barn, gav de små fortællinger på mælkekartonerne mig altid lyst til at læse. Nu er jeg glad for at kunne give den begejstring og nysgerrighed videre sammen med Skolemælk. Det er vigtigt, at børn udvikler lysten og evnen til at spørge, undersøge og eksperimentere. De evner er nødvendige at have som borger i et moderne samfund. Og set i det helt store perspektiv har de altid drevet mennesket fremad,” forklarer Anja C. Andersen.

Videnskabsår22 fortæller om grundforskningens rolle i FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling i 100-året for den første tildeling af Nobelprisen i fysik til en dansker – Niels Bohr.

Forsøg og opgaver
Vild.Vildere.Videnskab, der varer fra august til jul, består af 30 klistermærker med billeder af videnskabsmænd og opfindelser på lågene af skolemælk og korte, forklarende tekster på kartonerne. Dertil kommer læringsmaterialer – med oplæg til små forsøg og opgaver – samt fem film om videnskabelige opdagelser. Filmenes værter er Shireen, kendt fra sidste års TV2-julekalender Kometernes Jul, og animationsfiguren Professor Kvark.

Lærerne kan gratis bestille ’Den Vilde Videnskabsbog’ til brug i undervisningen hos Mejeriernes Skolemælksordning. Bogen er på 32 sider i stort format, og heri fortælles der om betydningsfulde forskere og opfindelser. Med bogen, der har forord af Anja C. Andersen, følger en A2-plakat med plads til klistermærkerne fra skolemælkslåg.

Rasmus Flade Nielsen, Senior Marketing Manager i Mejeriforeningen, er spændt på at følge det nye tiltags forløb.

”Som en ekstra gulerod har vi lavet en konkurrence, hvor skoleklasser kan indsende billeder og videoer med forsøg og andre eksempler på arbejde med ideer fra vores materiale. Præmien er et besøg i klassen af Shireen og et hold universitetsstuderende, som laver et sjovt videnskabsshow,” siger Rasmus Flade Nielsen.

Læs mere på SKOLEMÆLKS HJEMMESIDE MED UNDERVISNINGSMATERIALER

Kilde: Mejeriforeningen

 
 
 
 
Next Post
Studiestart og sensommerstemning: Musikkens SommerBeat samler studerende og andre festglade folk til mad og musik

Studiestart og sensommerstemning: Musikkens SommerBeat samler studerende og andre festglade folk til mad og musik

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.