EH Aalborg henter den norske playmaker Martine Tveter på en 2-årig aftale. Martine kommer til klubben fra norske Larvik, og det er en spiller, som den kommende cheftræner Peter Jagd glæder sig til at få med i truppen:
”Martine er først og fremmest en rigtig dygtig håndboldspiller, men hun er også lige dét, vi mangler for at stå stærkest muligt til den kommende sæson. Martine har nogle spidskompetencer på sit spil med de andre: En fremragende evne til at sætte de andre bagspillere op, spille med stregen og spille bredt i banen med fløjene. Derudover har hun nogle kompetencer på duelspillet og skuddene tæt under forsvaret, som vi glæder os til at gøre brug af. Martine har trænet med et par gange, og det var dér, vi virkelig fik øjnene op for, hvad hun kunne. Hun gjorde et enormt godt indtryk. Derefter kiggede vi på nogle af hendes kampe, og har siden haft en god dialog. At det lykkes os at få Martine til klubben, glæder mig helt vildt. Martine er vant til en stor træningsmængde, og med hendes blot 19 år har hun derfor potentiale til at rykke sig rigtig meget. Hun kommer til at passe perfekt ind på holdet.” siger Peter Jagd.
Martine Tveter siger selv:
”Jeg har valgt EH Aalborg, fordi det virker som en klubb med gode ambisjoner pluss at opplegget virker profesjonelt. Jeg trur EH Aalborg er en klubb jeg kan utvikle meg i og ta nye steg i. Planen er også å begynne å studere fysioterapi, noe som er jeg tror kan bli bra i Aalborg. Jeg gleder meg til å komme ned å bli kjent med både klubben, trenere og jentene”.
EH Aalborg glæder sig til at få Martine at se på holdet de næste to sæsoner!
Kilde: EH Aalborg