• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
26. august 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Nordens bedst sælgende countryartister: Johnny Hansen, Heidi Hauge og Arne Benoni sammen i koncert

Nordens bedst sælgende countryartister: Johnny Hansen, Heidi Hauge og Arne Benoni sammen i koncert

 

Countrystjerner i fælles koncert-setup

Countryfans kan godt begynde at finde både cowboystøvler og -hatte frem, for de norske countrystjerner Heidi Hauge og Arne Benoni danner sammen med danske Johnny Hansen fælles trop på scenen til en countrykoncert i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) torsdag 21. januar.

De norske countryartister Heidi Hauge og Arne Benoni

Der er lagt op til en countrykoncert med både spræl og musik, der taler til de store følelser, når de norske countryartister Heidi Hauge og Arne Benoni igen slår sig sammen og giver en countrykoncert for deres danske fans torsdag 21. januar 2021.
Denne gang får de følgeskab af danske Johnny Hansen, som de senere år har fejret countrymusikken med både albumudgivelser og koncerter.

Nordens bedst sælgende countryartister
Nordens bedst sælgende countrysangerinde Heidi Hauge gæstede i efteråret 2016 Aalborg Kongres & Kultur Center i forbindelse med Aalborg Countryfestival. Og det er efter eget ønske, hun nu vender tilbage og giver koncert i det mangfoldige kulturhus. Denne gang er koncerten i Europahallen, hvor hun har den norske storsælgende countrysanger Arne Benoni med på scenen. Sammen vil de to erfarne artister og gode venner levere første afdeling af den stemningsfulde countrykoncert.

Tilbage på den danske countryscene
Anden afdeling står den danske sanger Johnny Hansen for sammen med bandet Country Friends. Han er nok mest kendt som forsanger i Danmarks mest populære partyband, Kandis, og der bliver med garanti fest og farver med countryhits på stribe, når han går på scenen. Johnny Hansen har nemlig en særlig forkærlighed for countrymusik og har udgivet de to albums My Favorite Country Songs 1 og 2. I forbindelse med den anden albumudgivelse, indspillede han en TV-countrykoncert i Europahallen i marts 2016, og han gav også koncert i Aalborghallen til Aalborg Countryfestival samme år.

Danske Johnny Hansen

Billetter til countrykoncerten med Heidi Hauge, Arne Benoni og Johnny Hansen torsdag 21. januar 2021 kl. 20.00 er sat i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor, tlf. 99 35 55 66, på akkc.dk og ticketmaster.dk. Billetpris: 430 kr. inkl. gebyr.

Kilde: AKKC

 
 
 
 
 
Next Post

Fjerde gang - Regionsrådsformand Ulla Astman er igen socialdemokratiets spidskandidat

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.