• Indsend nyhed
mandag 27. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis HostrupafDennis Hostrup
14. august 2019
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Nederlag efter overtid mod SønderjyskE

 

 

Træningskamp, Bentax Isarena
Aalborg Pirates – SønderjyskE 2-3 (1-0, 0-0, 1-2, 0-1).
Mål: 14:34 1-0 Olivier Hinse (Davison), 44:02 1-1 Christian Silfver (Bjerrum),  45:44 1-2 Steffen Frank (Daniel Madsen), 56:01 2-2 Thomas Spelling (Krogsgaard) PP2, 62:22 Josh MacDonald (Førster) PP

Udvisninger: Aalborg Pirates 1×10 min. (Scheel), 4×2 min., SønderjyskE: 3×2 min.
Tilskuere: 1163

Det var blevet tid til piraternes anden træningskamp på hjemmebane, og der skulle bygges videre på torsdagens sejr over Frederikshavn samt fredagens sejr i Hockey Stars. For SønderjyskE var der tale om deres første træningskamp, mens de kun har været på is i en lille uges tid, mens det er tæt på to uger for Pirates.

På holdkortet manglede Jeppe Jul Korsgaard, Nikolaj Carstensen samt Julian Jakobsen. De første to udgik med skader i kampen mod Frederikshavn, mens Julian sad over i aften, men er snart tilbage. Det betød, at der var nogle ændringer i kæderne til kampen.

Små 1200 tilskuere en tirsdag aften blev vidner til en kamp, hvor SønderjyskE havde mulighederne i 1. periode, men det var Pirates, der scorede. En 2. periode, hvor Pirates havde alle muilgheder, men kunne ikke sende pucken over stregen, mens SønderjyskE var bedst i starten af 3. periode. Det hele blev afgjort i overtid, hvor en udvisning til Felix Scheel blev afgørende.

Inden kampens begyndelse blev unge Jonathan Brinkman hyldet og sendt afsted mod Medicine Hat Tigers i Canada, hvor han skal være holdkammerat med målmand, Mads Søgaard. Jonathan var samtidigt blevet kåret som Metal Ligaens talent i sidste sæson, hvor direktør Thomas Bjuring var på isen for at overrække blomster til Jonathan.

I den første halvdel af 1. periode var det SønderjyskE, der var mest i puckbesiddelse, hvor de kom til et par enkelte gode muligheder, men George Sørensen var klar med redninger. Pirates var først lidt farlige, da Daniel Madsen røg i boksen, og det blev til en god mulighed til Olivier Hinse, men Patrick Galbraith var klar på skuddet.

Tim Davison sendte Hinse alene mod mål, og han svigtede ikke, da han lå pucken mellem benene på Galbraith. Kort forinden havde Felix Scheel en kæmpe mulighed for at score, da han blev spillet fri for mål, men Galbraith var hurtigt ude og gøre vinklen lille. SønderjyskE kom til nogle muligheder mod slutningen af perioden, da Pirates fik to udvisninger, men defensiven kæmpede godt foran George Sørensen.
1-0 til Pirates efter 1. periode, der til tider var en rodet affære, hvor Sørensen blev sat på flere prøver end Galbraith gjorde i den anden ende.

SønderjyskE startede 2. periode i overtal, men det lykkedes ikke at udligne Pirates’ føring fra 1. periode. Der var meget langt mellem chancerne til SønderjyskE i 2. periode, hvor det var Pirates, der pressede på for at score yderligere.
Hvor Pirates ikke kom til mange chancer i 1. periode, så vadede de i chancer i 2. periode, hvor især Martin Højbjerg havde mulighederne. Sebastian Brinkman var tæt på, men Galbraith fik lukket hullet mellem benene. I de døende sekunder af perioden var Felix Scheel og Thomas Spelling tæt på at score til 2-0, men målet udeblev.
1-0 efter 2. periode, hvor Pirates havde mulighederne til at komme yderligere foran, mens SønderjyskE ikke viste det store.

3. periode startede med chancer i begge ender, men det var SønderjyskE, der var skarpest, da Christian Silfver var alene mod Sørensen, hvor han satte pucken højt i nettet. Kort tid efter var det Steffen Franks tur til at komme på måltavlen for SønderjyskE, da han sendte pucken på mål, og Sørensen var ikke hurtig nok til at lukke af.
Pirates pressede på for at udligne, og man endte med at få en gylden mulighed, da SønderjyskE fik to udvisning kort efter hinanden. Det udnyttede Spelling, da han smed pucken ind foran mål, men ramte en SønderjyskE skøjte, og pucken trillede i nettet.

Stillingen efter den ordinære tid var 2-2, hvilket betød, at man skulle ud i overtid, hvor man spiller 3mod3 i 5 minutter eller til først scorede mål. Hinse kom alene mod Galbraith, men Hinse blev grebet ud, hvilket var Pirates’ mulighed i overtiden. Kort efter blev det til powerplay til SønderjyskE, da Feix Scheel fik 2+10 for boarding i endebanden. SønderjyskE spillede pucken godt rundt, og Sørensen lavede flere gode redninger, men måtte til sidst give fortabt til Josh MacDonald, der sendte pucken i nettet.

Pirates spiller næste gang på fredag 16. august kl. 19.00, hvor turen går til Odense. Næste hjemmekamp spilles lørdag 24. august kl. 15.00, hvor svenske Borås HC kommer på besøg.

 

kilde: Aalborgpirates.dk

 
 
 
 
Next Post

Tilbagekaldelse af Chocolate Silver Pearls

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.