• Indsend nyhed
lørdag 17. oktober 2026
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
17. oktober 2026
in Det sker
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
NABLA synger julen ind med koncerter i hele Nordjylland

NABLA synger julen ind med koncerter i hele Nordjylland

 

Det aalborgensiske vokalensemble NABLA tager hul på julen med en række koncerter i Aalborg og resten af Nordjylland. Allerede den 30. oktober kan koret opleves ved årets lystændingsfest foran Salling i Aalborg.

NABLA består af 32 erfarne sangere og synger rytmisk a cappella. Koret er kendt for et repertoire, der både rummer fyldige klange, stemningsfuld pop, mere kantede arrangementer og eftertænksomme tekster.

Flere julekoncerter i december

Efter lystændingsfesten fortsætter juleprogrammet i december.

Den 2. december synger NABLA julekoncert i Sankt Hans Kirke i Hjørring kl. 19.30, hvor der er fri entré.

Dagen efter, den 3. december, giver koret to julekoncerter i Vor Frelsers Kirke kl. 17.00 og kl. 19.30.

Den 5. december går turen videre til Ranum Kirke, hvor NABLA synger kl. 16.00. Her koster billetterne 100 kr. og kan købes i døren.

Har markeret sig på den danske vokalscene

NABLA blev stiftet i 2021 og har på få år skabt sig et navn på den rytmiske vokalscene i Danmark. Koret debuterede i foråret 2022 og har siden medvirket ved en række større arrangementer.

Blandt andet har NABLA sunget ved TV2’s “Alletiders Juleshow”, ved Sensommermagi ved Rubjerg Knude Fyr foran op mod 10.000 publikummer samt ved European Choir Games og overdragelsen af Danmarks EU-formandskab.

Koret har desuden udgivet to singler og musikvideoer. I 2022 udkom NABLAs version af Søren Huss-sangen “Et hav af udstrakte hænder”, og i 2026 fulgte en version af Auroras “Cure for me”.

Tine Ohrt står i spidsen

I dag ledes NABLA af Tine Ohrt, der underviser i sang og korledelse på Aalborg Universitet. Hun har mere end 30 års erfaring som korleder og arbejder desuden som workshopinstruktør i både Danmark og udlandet.

Med årets julekoncerter får nordjyderne dermed flere muligheder for at opleve det aalborgensiske kor og komme i julestemning med rytmisk korsang og a cappella.

Koncerter:

    1. oktober: Lystændingsfest foran Salling i Aalborg, NABLA synger kl. 17.05
    1. december: Sankt Hans Kirke i Hjørring kl. 19.30
    1. december: Vor Frelsers Kirke kl. 17.00 og 19.30
    1. december: Ranum Kirke kl. 16.00

Kilde og foto: Emma Poort Nielsen

 
 
 
 
 
 
Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.