• Indsend nyhed
torsdag 30. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
15. marts 2023
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Møllevinge landet i Aalborg Zoo

Møllevingeportalen løftes på plads over Bjørnemanden

Møllevinge landet i Aalborg Zoo

 

En tonstung vindmølleinstallation står nu som en opsigtsvækkende portal henover havens ikoniske Bjørnemand og gør opmærksom på “Verdensrummet” – en helt ny udstilling, der åbner 18. marts.

Bjørnemanden i Aalborg Zoo har fået vinger – i hvert fald en enkelt. Et stort stykke fra en vindmøllevinge er nemlig opstillet som en hvælving henover havens gamle vartegn. Publikum kan dermed på nærmeste hold opleve en vindmøllevinges gigantiske proportioner og endda gå helt ind i vingen og derfra videre ud i Zoo.

Længere nede i haven er et stykke af vingens spids placeret, så man tydeligt fornemmer, hvor lang vingen oprindeligt har været.

De store vingestykker stammer fra en 97 meter lang vindmøllevinge og er del af udstillingen “Verdensrummet” – en ny og anderledes udstilling i Zoo om FN’s 17 Verdensmål. Her er et tredje stykke møllevinge placeret ved indgangen. Udstillingen er lavet i tæt samarbejde med Siemens Gamesa, der også har leveret vingestykkerne og den spektakulære portal.

“Verdensrummet” handler blandt andet om bæredygtig energi, og derfor er det helt fantastisk, at Siemens Gamesa, der jo er verdens næststørste vindmølleproducent, er gået så engageret og generøst med i projektet, siger Søren Sørensen, der er formidlingsansvarlig i Aalborg Zoo.

Der var brug for flere store kraner for at placere vingestykkerne i Zoo. Den store portal, der vejer cirka det samme som tre velvoksne elefanter, skulle løftes hele vejen over Zooshoppen og ind på plads over Bjørnemanden, og det krævede ikke mindre end 72 tons ballast på kranen.

Det var virkelig storslået at se den store portal svæve henover taget og ind i haven, og vi glæder os rigtig meget til at vise vores gæster de imponerende vingestykker og den nye udstilling, siger Søren Sørensen.

I udstillingen møder publikum udvalgte globale mål og ambitionen er at gøre Verdensmål til Hverdagsmål og give inspiration til, hvordan man i sin hverdag kan bidrage til at bevare natur og dyreliv.

Naturbevaring og formidling herom er Aalborg Zoos vigtigste og fornemste opgave – også når det gælder FNs Verdensmål, og det er baggrunden for, at vi har lavet ”Verdensrummet”, siger Søren Sørensen.

Man kan opleve “Verdensrummet” og gå ind i de store møllevingestykker fra lørdag den 18. marts, hvor der er officiel åbning af udstillingen kl. 11.00.

Kilde: Aalborg Zoo

 
 
 
 
Next Post
Nordjylland har som mål at oprette et digitalt nærhospital

Kæmpe undersøgelse: 94 ud af 100 nordjyske patienter er glade for hospitalspersonalet

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.