• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
13. august 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
MENY vil være ”klimakærlig”

MENY vil være ”klimakærlig”

 

MENY vil lære danskerne at spise salat med bøf

Med ny millioninvestering og med støtte fra KFI Erhvervsdrivende Fond melder MENY sig for alvor ind i klimakampen. Det sker, når MENY sender 200 medarbejdere på uddannelse i klimavenlig madlavning, så de kan lære danskerne at spise salat med bøf i stedet for bøf med salat. Målet er at styrke MENYs personlige rådgivning til kunder, så det bliver lettere for danskerne at lave klimavenlige udgaver af deres hverdagsfavoritter.

Frikadeller med brun sovs og kartofler. Det er en af danskernes hverdagsfavoritter, og sådan har det været længe. Nu vil MENY uddanne medarbejdere i, hvordan særligt aftensmaden kan gøres mere klimavenlig. Det sker i forbindelse med lanceringen af 22 “Madglade Klimatips”, som Miljø- og Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet står bag.

– I MENY er vi allerede gode til at møde vores kunder med personlig rådgivning. Det styrker vi nu, så rådgivningen også bliver ”klimakærlig”. Dvs. at danskerne kan forvente at få tips og tricks til, hvordan de med udgangspunkt i madglæde, kvalitet og smag kan begynde at spise lidt mere klimavenligt, fortæller Kenneth Holmen Pedersen, kædedirektør i MENY.

Danskernes fødevareforbrug alene bidrager med ca. 20 procent af den samlede klimabelastning for en dansk forbruger. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Concito.

– Der er allerede en lang række gode initiativer i gang for at mindske CO2-aftrykket i dagligvarehandlen, men det er vigtigt, at vi hjælper vores kunder med god rådgivning, siger Kenneth Holmen Pedersen.

Danskerne mangler vejledning

En ny undersøgelse foretaget af videns- og forandringsinstitutionen, Madkulturen, viser, at 66 pct. gerne vil spise mere klimavenligt, men 55 pct. mangler tips til, hvordan de gør deres yndlingsretter mere klimavenlige.

– Resultaterne taler et tydeligt sprog. Med den rette vejledning kan vi gøre meget for at hjælpe hverdagsmaden i en mere klimavenlig retning. Og vejledningen skal være let at omsætte til handling med det samme. Derfor er jeg enormt begejstret for, at MENYs ”madarbejdere” snart er i stand til at rådgive helt ude i indkøbs-frontlinjen – der hvor beslutningen om aftensmaden ofte tages, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

Madkulturen har hjulpet MENY med at integrere de 22 Madglade Klimatips fra Miljø- og Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i uddannelsen til MENYs medarbejdere. Til september skal 200 medarbejdere derfor bl.a. lære, hvordan spaghetti med kødsovs kan blive lidt mere klimavenlig ved at tilsætte masser af revet grønt som gulerødder eller squash, eller hvordan man gentænker bøffen til aftensmad ved at skære én god bøf i skiver og servere en salat med bøf i stedet for bøf med salat.

Om klimakærlig mad i MENY

Fra uge 40 kan kunder i MENY få personlig rådgivning til, hvordan de til hverdag implementerer de 22 Madglade Klimatips, som Miljø- og Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet står bag.

Projektet er en del af MENYs indsats for klimakærlig mad, der gennem madglæde og inspiration skal gøre det klimavenlige valg til det lækreste valg.

MENY har udviklet uddannelsen i tæt samarbejde med den selvejende vidensinstitution Madkulturen, under Miljø- og Fødevareministeriet, og modtaget støtte til uddannelsen fra KFI.

Se de Madglade Klimatips på klimatips.dk

Kilde: MENY

 
 
 
 
 
Next Post
Vil du sælge? Salgstiden i Aalborg er blevet længere

Vil du sælge? Salgstiden i Aalborg er blevet længere

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.