• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
11. december 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Meget bliver nemmere for mange forældre fra på mandag

Meget bliver nemmere for mange forældre fra på mandag

 

Aula er det nye kommunikationsredskab i dit barns daginstitution

Nu vil forældre til børn i vuggestuer, børnehaver og fritidscentre i Aalborg Kommune også stifte bekendtskab med kommunikationsplatformen Aula.

Den 14. december vil forældrene i daginstitutioner og fritidscentre i Aalborg Kommune kunne tage Aula i brug i kommunikationen om deres barn. Aula er et digitalt værktøj, der gør det muligt for pædagoger og forældre at kommunikere digitalt med hinanden. Løsningen er allerede i brug i skolerne og skal nu afløse blandt andet MinInstitution som kommunikationskanal i daginstitutionerne.

 

Samme løsning
Selvom indholdet måske bliver anderledes, er det samme løsning, som skoler og dagtilbud kommer til at bruge. Fremover skal forældre altså kun logge sig ind ét sted, hvis de har børn i både dagtilbud og skoler.

 

I Aalborg Kommune vil man i 2021 også tage Aula i brug i Dagplejen, og det betyder, at forældre dermed får én sammenhængende løsning hele vejen fra dagpleje og vuggestue til børnehave og videre op gennem skolen.

 

Børne- og familiechef, Hans Chr. Mariegaard er spændt på at se løsningen blive taget i brug i dagtilbuddene:

 

“Vi har forberedt udrulningen af Aula gennem mange måneder – ja faktisk flere år – så det bliver godt at se det blive taget i brug. Vi kender jo allerede løsningen fra skolerne, men nu skal det bruges i en ny kontekst, og det bliver spændende at se det blive rullet ud og få udnyttet de muligheder, der ligger i Aula,” siger han.

 

Aula skal bane vejen for god kommunikation
Målet med Aula har været at lave en kommunikationsplatform, der understøtter samarbejdet mellem institution og hjem samt letter den digitale kommunikation.

Nu bliver løsningen udrullet med formålet at lette hverdagen for både medarbejdere og forældre. Det kræver dog en indsats at få det bedste ud af Aula:

 

Børne- og Familiechef Hans Chr. Mariegaard – Foto Lars Horn – Baghuset
 

“Én ting er løsningen – noget andet er, hvad man putter i den. Derfor er det væsentligt, at institutionerne gør sig overvejelser om, hvornår de skal bruge Aula, og hvordan Aula bringer mest værdi til samarbejdet i lige præcis deres institution. Derfor har vi også lagt op til, at man tager nogle gode dialoger ude i de enkelte institutions- og dagtilbuds-bestyrelser om, hvordan vi sammen lykkes godt med Aula.” siger Hans Chr. Mariegaard.

 

Sikker og stabil løsning
KOMBIT, der er kommunernes it-fællesskab, står bag løsningen, der nu implementeres i daginsitutionerne.

 

“Sikkerhed og brugervenlighed har været i højsædet i forbindelse med udviklingen af Aula. Vi har ønsket at skabe en enkel løsning, som er nem for medarbejderne at arbejde i, og hvor forældrene let kan følge med i børnenes hverdag og trivsel,” afslutter Sanne Mi Poulsen, der er chefkonsulent og projektleder hos KOMBIT.

  • Fakta om Aula:

  • Aula er den nye, landsdækkende kommunikationskanal i dagtilbud, folkeskoler og DUS’er.
  • Aula indeholder kun de mest nødvendige funktioner, som er udviklet til at understøtte den gode dialog mellem institutioner, børn og forældre.
  • Aulas mere end 2 mio. brugere skal kun bruge ét login for at få adgang til en række digitale værktøjer, fx læringsplatforme, der gør det let at følge børnenes trivsel og udvikling. Når børnehaven skiftes ud med en plads i folkeskolen og DUS’en, eller hvis barnet skifter institution, følger Aula med som kommunikationsplatform.
  • Data i Aula behandles efter de nyeste sikkerhedskrav samt reglerne for GDPR. Et dataetisk regelsæt, udviklet specifikt til Aula, sikrer desuden, at brugernes data ikke udnyttes til kommerciel brug.
  • Alle landets folkeskoler bruger allerede Aula. De fleste skoler tog Aula i brug i efteråret 2019.
  • Aula bliver til i et samarbejde mellem kommunernes it-fællesskab KOMBIT, KL og Netcompany.

Se mere på Aulainfo.dk

 
 
 
 
 
Next Post
Humac har valgt SACKit

Humac har valgt SACKit

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.