Nostalgisk julepynt og masser af hyggelige aktiviteter:
Det kan du opleve i Magasin i julen
Kom og oplev Magasin i julen, hvor forretningen prydes med smuk og nostalgisk udsmykning og masser af hyggelige aktiviteter for hele familien.
Nu nærmer juletiden sig, som for de fleste er lig med familietid, søde sager og massevis af hygge. I Magasin er julen noget helt særligt, og derfor kan aalborgenserne se frem til at opleve en smuk og nostalgisk juleudsmykning:
– Mange af vores kunder går rigtig meget op i julepynten og kommer målrettet forbi for at se årets flotte udsmykning. I år har vi valgt at gøre julen mere klassisk hos Magasin med snemænd, juletræer og guirlander, og alt hvad man kender fra en traditionel jul, og så har vi tilført nogle moderne elementer i et gennemgående tema med guld og støvede nuancer af rosa, grøn og blå, siger Sara Bjerre-Kristensen, der er Visual Merchandiser Manager i Magasin i Aalborg.
Foruden et gennemgående farvetema kan aalborgenserne glæde sig til at opleve forskellige ikoner, der går igen i hele forretningen, eksempelvis mus, kaktusser og hjerter, som har fået en julet og moderne twist. Derudover kan ikonet Veronica traditionen tro opleves som en del af Magasins juleudsmykning, hvor hun tager på eventyr rundt omkring i børneafdelingen.
For at byde julen velkommen i Magasin vil der blive serveret mousserende vin og chokolade fra kl. 15-18 fredag den 22. november, hvor alle er velkommen til at kigge forbi og komme i hyggelig julestemning.
Aktiviteter hele julen
Hele december vil desuden byde på masser af hyggelige juleaktiviteter for hele familien i Magasin. Hver søndag vil der eksempelvis være forskellige events, hvor der blandt andet er mulighed for at pynte et honninghjerte, få initialer på et tørklæde eller en julepyjamas fra Magasin samt blive forkælet med lækker julechokolade.
– I år har vi gjort ekstra meget ud af julen i Magasin med masser af hyggelige og sjove aktiviteter i løbet af december. Vi har også forsøgt at gøre julen ekstra hyggelig for børnene, hvor vi blandt andet har en julemus på 180 centimeter til at stå i børneafdelingen. Derudover har vi en stor snemand med diskokugler placeret ved indgangen, som byder aalborgenserne velkommen i forretningen, siger Tina Mikkelsen, Store Manager i Magasin i Aalborg.
Juleprogram i Magasin:
- 22. november: Servering af cava/chokolade kl. 15-18 samt mulighed for tryk med guldbogstaver på Magasins julepyjamas.
- 1. december: ”Pynt et honninghjerte” kl. 13-16 på boligetagen for Magasins Goodie medlemmer.
- 6. december: In Wear Fashion-Friday på dameetagen med forskellige lækkerier og konkurrencer.
- 7. december: Jellycat-brodering (Køb en Jellycat og få broderet navn gratis i øret af bamsen).
- 8. december: ”Snapseskole” kl. 13-16 på herreetagen.
- 14. december: Gaveindpakningsevent (Få pakket julegaver lækkert og personligt ind).
- 15. december: ”Få initialer på et Magasin tørklæde” kl. 13-16 på boligetagen.
- 20. december: Personlig Shopper Fashion-Friday på dameetagen med forskellige lækkerier og konkurrencer.
- 22. december: ”Få en julechokolade” kl. 13-16 på dameetagen.
- 30/11-23/12: Ikoniske Veronica på børneetagen lørdag og søndag kl. 11-15.
Kilde: Magasin Aalborg