Så mange kvinder får i dag lavet skønhedsoperationer
Rekord mange kvinder får i dag lavet for eksempel nye bryster.
Det ses i den opgørelse, som Sundhedsdatastyrelsen har offentliggjort. Tallet steg med ti procent for brystforstørrende operationer fra 2017 -2018, og vi ser kun at tallet stiger. Over 200.000 kvinder befinder sig stadig i overvejelsesfasen omkring en brystoperation, og vi ser, at det er en stor prioritet hos mange kvinder.
I dag ser vi på alder på en anden måde, end vi gjorde for år siden. Der ses en tydelig trend inden for Anti-age produkter og kosmetiske behandlinger, og i dag er plastikkirurgi også noget din genbo eller nabo får lavet. Det bliver mere og mere normalt at få foretaget plastikoperationer. Dette er i takt med, at det ikke længere er alderen, som skal definere hvem vi er, men det indeni som skal definere det.
Hvordan føler vi os indeni?
Hvis den følelse vi har indeni, ikke afspejler hvordan vi ser ud, viser flere studier at det kan medføre lav selvværd og selvtillid. Vi lever i en verden, hvor det ofte også går for vidt med plastikoperationer, og man vil altid kunne få lavet det, man ønsker til ekstremer. Vi ser ofte både unge piger og kvinder, som går det ekstra med plastikoperationer, for at følge verdens syn på hvad skønhed er. Men hvem skal definere for os hvordan den ideelle skønhed ser ud?
Husk at skønhed er individuelt
Der findes ikke en kvinde som er ens, og synet på hvad er skønhed, er lige så forskelligt. Derfor er det vigtigt, at plastikkirurger imødekommer de ”samme” efterspørgsler på forskellige måder. Dette fordi ikke én operation er den samme, selvom plastikkirurgerne måske foretager 2-3 af brystforstørrende operationer på 1 dag.
Der skal være fuld fokus på, hvordan den ønskede skønhedsændring vil klæde den enkelte kvinde. Skønhed er et resultat, som harmonerer med kvindens krop.
En professionel plastikkirurg sørger for at indgå i en tæt dialog, sørger for af vejlede kunden baseret på kundens udgangspunkt, samt afstemmer ønsker og forventninger til operationen. På den måde vil man opnå det flotteste resultat, og ende med det resultat som du forventede.
Der er dog ingen skam i plastikoperationer
Der er ingen skam i, at man ønsker at ændre på ens udseende, så længe man ved, hvad man går ind til og har haft en længere overvejelsesfase. En skønhedsoperation er ikke en beslutning, man tager over en nat. Sådan en operation handler oftest om et område, som man længe har været ked af, og processen kan indebære mange følelser. Det er derfor vigtigt, at du har en eller flere personer, som du kan have med til konsultationen hos din plastikkirurg. Dette fordi følelserne ofte er uden på tøjet, du kan både være spændt, nervøs og fuld af glæde, og derved misse vigtige ting din kirurg siger under konsultationen.
En skønhedsoperation er nemlig ikke uden gener, og helingsprocessen er i de fleste tilfælde lang.