• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
31. august 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Mange børn har sjældent eller aldrig lyst til at stå op om morgenen – hjælp på vej

Mange børn har sjældent eller aldrig lyst til at stå op om morgenen – hjælp på vej

 

Børn kan nu få hjælp på BørneTelefonen i de tidlige morgentimer: »Det eneste, jeg har lyst til, er at blive i min seng«

Mange børn og unge har det svært om morgenen. Fra 1. september kan de få hjælp på BørneTelefonen allerede fra klokken 7:00 takket være et samarbejde mellem Børns Vilkår og Circle K, der har sikret 1 million kroner til BørneTelefonen.

»Det eneste, jeg har lyst til, er at blive i min seng, og jeg vil ærlig talt bare gerne dø. Når jeg vågner om morgenen ved tanken om skole, går jeg helt i stå og kan ikke finde ud af noget.«

Sådan har en 12-årig pige skrevet til BørneTelefonens brevkasse. Pigen er ikke alene om at føle sig modløs, når hun vågner om morgenen. I en spørgeundersøgelse, som Børns Vilkår gennemførte på BørneTelefonen.dk i 2019, svarer over halvdelen, at de sjældent eller aldrig har lyst til at stå op om morgenen. De er trætte, har skænderier i familien, problemer i skolen eller perioder med meget stress.

»BørneTelefonen er til for, at børn og unge har et sted at henvende sig, når deres følelser bliver for store og tunge. Vi vil være til rådighed, når børnene har brug for det, og det har de også om morgenen. Derfor er det både glædeligt og vigtigt, at vi nu kan have frivillige rådgivere klar allerede fra klokken syv,« siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Kampagne udløser 1 million kroner til at udvide åbningstiden
Sidste år var der over 5.000 ubesvarede henvendelser på BørneTelefonen i tidsrummet 7 til 9 – hvor der altså indtil nu har været lukket.

Den udvidede åbningstid kan lade sig gøre takket være et samarbejde mellem Børns Vilkår og Circle K. Siden januar har man i Circle K forretninger landet over kunnet købe Børnekaffe, som er kaffe i en specialdesignet kop, der koster 2,5 kroner ekstra per styk. Dét beløb har Circle K fordoblet, så der samlet er gået 5 kroner per kop til Børns Vilkår.

I alt blev der solgt 114.000 kopper BørneKaffe i perioden 7. januar til 31. marts 2020. Med en ekstra donation fra kunderne og Circle K har Børns Vilkår i alt modtaget 1 million kroner.

”De penge, vi sammen har sikret til Børnetelefonen, kommer til at gøre en kæmpe forskel for tusindvis af børn og unge. Vi er meget ydmyge omkring vores rolle i det her, og vi ved, at det kun kan lade sig gøre, fordi vi har de bedste kunder i Danmark – og de mest dedikerede medarbejdere”, siger adm. direktør Mette Uglebjerg fra Circle K Danmark.

Fakta
· En spørgeundersøgelse på BørneTelefonen.dk (2019) viser, at mange børn har det svært om morgenen. Over halvdelen (54 %) svarer, at de sjældent eller aldrig har lyst til at stå op om morgenen.

· Hver gang en kunde har købt en kop BørneKaffe, har de støttet Børns Vilkår med 2,50 kroner. Cirkle K har fordoblet beløbet til 5 kroner per kop.

· BørneKaffe har været til salg i Circle K’s butikker i perioden 7. januar – 1. marts 2020.

Kilde: Børns Vilkår – VIA ritzau

 
 
 
 
 
Next Post

Færdselsuheld i vådt føre, indbrud i forretning og politi måtte dæmpe fester

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.