Søndag d. 26. marts udkommer novelleantologien ”Ensomhed” på det nyligt stiftede forlag GladGlad. Antologien indeholder ti noveller, skrevet af ti forskellige danske forfattere med hver deres bud på emnet ensomhed. En af dem er 29-årige Nadia Kebaier, som bor i Aalborg. Læs om hende, novelleantologien og det meget vedkommende emne ’ensomhed’ lige her.
Hvem er Nadia?
Jeg er født i 1993 i Tunis, Tunesien. Jeg kom til Danmark som barn, og siden mine første skoleår har skriveriet været en del af mit liv. Som 8-årig begyndte jeg at skrive mine første historier i små kladdehæfter, som min dansklærer skaffede til mig. Efterfølgende fik jeg respons på historierne – og måske et par klistermærker, hvis fortællingen havde været ekstra spændende. Det blev starten på en kærlighed til det skrevne ord, som har varet ved. I en alder af 18 år blev mine første noveller udgivet i tidsskriftet Himmelskibet, hvorefter der gik nogle år uden udgivelser. I 2021 fulgte så udgivelsen af gysernovellen ”Dødsannoncen”, som var et samarbejde mellem mig og min mand Mohammad, som stod for illustrationerne. Året 2022 bød på den første bogudgivelse, da jeg deltog i Science Fiction Cirklens
novellekonkurrence og vandt en plads i antologien ”Exteria” med novellen ”Samfundssind”. Nu er jeg aktuel med min novelle ”Gæster”, der udkommer på forlaget GladGlad d. 26. marts.
Hvad er din første udgivelse?
Min første udgivelse er en novelle med titlen ”Lighuset” – en gyserhistorie, der udkom i Himmelskibet i 2011. Jeg kan huske, at det var kæmpestort for mig, at tidsskriftet Himmelskibet ville udgive min novelle. Tænk, at der var nogen, som syntes, min tekst var god nok til at blive læst af andre! Det gav virkelig blod på tanden og lyst til at udgive mere. Hvorfor deltog du i en novellekonkurrence, hvor emnet var ‘ensomhed’? Da jeg så, at novellekonkurrencen var blevet udskrevet, fangede emnet mig med det samme. Jeg var faktisk ikke sikker på, om jeg ville kunne nå at deltage, men så besluttede jeg mig for at sætte noget af mit andet arbejde på pause og få sendt et bidrag. Det er jeg ret glad for, at jeg valgte at gøre. For det er så vigtigt, at der bliver skrevet om ensomhed. Ensomheden er jo
noget, vi alle oplever fra tid til anden, selvom det er mere langvarigt for nogle end for andre. Jeg vil rigtig gerne være med til at bryde tabuet ved at sige, at man føler sig ensom, og jeg tror, at det vil gøre det nemmere for læsere at slippe frygten for at tale højt om ensomhed, at der faktisk har siddet ti forskellige mennesker og har givet hver deres bud på, hvad ensomhed også kan være. For så er der ikke noget, der er rigtigt og forkert. Så bliver ensomhed måske
en dag bare endnu en følelse ud af mange, som det er okay at tale om.
Hvad er din egen erfaring med ensomhed?
Ensomhed er jo rigtig mange ting. Nogle er ensomme, fordi de vitterligt er alene. De har ingen familie, partner eller venner. Ingen at tale med eller bruge tid sammen med. For andre er ensomhed en følelse, der mest rammer dem, når de er sammen med andre. Det kan være en følelse af at være anderledes, forkert, malplaceret – ikke at kunne fortælle, hvordan man har det. I bund og grund ikke at kunne være sig selv. Jeg har aldrig rigtigt manglet kærlighed i mit liv, så det er nok mest sidstnævnte form for ensomhed, jeg kender til. Af en eller anden grund har jeg altid følt mig malplaceret, hvor end jeg var. I min ungdom var jeg en ret privat person, der ikke så gerne delte det med nogen, hvis tingene var svære på den ene eller anden måde. Jeg har aldrig brudt mig om at vise svaghed over for andre, men har for det meste forsøgt at fremstå overskudsagtig og glad. Dét er også ensomt, fandt jeg med tiden ud af. Og den erkendelse har i sig selv været med til at dæmme en smule op for følelsen af ensomhed.
Hvorfor synes du det er vigtigt at sætte fokus på emnet?
Jeg tror på, at hvis vi taler mere åbent om det at være ensom, så er det i sig selv med til at få os til at føle os mindre ensomme. Det har jeg oplevet på egen krop. Jeg var et ret genert og usikkert barn, noget der delvist fulgte med op igennem min ungdom. Jeg havde rigtig svært ved at dele noget som helst privat eller emotionelt med skolekammerater eller kollegaer. I perioder har jeg været depressiv og angstfyldt. Da jeg begyndte at sige højt, hvordan jeg egentlig har det, gjorde det en kæmpe forskel for min livskvalitet. For det man jo oftest oplever, når man deler sine følelser, tanker og erfaringer med andre, det er, at mange på den
ene eller anden måde kan relatere til det, man selv oplever. Så er man lige pludselig ikke længere så underlig, som man gik og troede. Og samtidig har ensomheden mindre kontrol over én, for man er ikke længere bange for at se den i øjnene, stå ved den. Når novelleantologien udkommer, håber jeg, at de forskellige bud på, hvad ensomhed kan være, kan få læserne til at føle sig hørt, forstået, mindre alene.
Skriver du på andet?
Jeg har for nyligt færdiggjort mit første romanmanuskript. Jeg har arbejdet på det i lidt over et år, så det var en helt fantastisk følelse at sætte det sidste punktum. Og samtidigt ved jeg jo også, at der venter en lang redigeringsrunde, når romanen engang udkommer. Men det at kunne sidde med en ”færdig” tekst, som man har lagt så mange timer og kræfter i, er ret fantastisk. Jeg har mange idéer, der venter i skrivebordsskuffen, så i stedet for at hvile på laurbærrene, er jeg gået i gang med at skrive på en gysernovellesamling. Gys var jo min første litterære kærlighed, og jeg har altid drømt om at udgive en hel samling kun med gyserhistorier. Så den kan I også se frem til at læse om forhåbentligt ikke så længe.
Hvordan er det at være spirende forfatter fra Aalborg?
At være spirende forfatter er ikke altid lige sjovt. Der er de mange timers arbejde på noget, som man ikke rigtigt ved hvad bliver til – om det overhovedet bliver til noget, og i givet fald, om der overhovedet er nogen, som gider læse det. Alle afslagene. Dem har jeg en hel mappe med. Og så er der de fede øjeblikke, når det lykkes at komme igennem – som da jeg fik mailen fra Forlaget GladGlad om, at min novelle var blevet antaget. I Aalborg er der også mulighed for at mødes med andre skriveglade sjæle, hvilket jeg endnu ikke har gjort så meget, men helt sikkert vil gøre brug af i fremtiden. Aalborg har jo også et rigtig spændende bibliotek, hvor der sker meget, og hvor man kan møde forskellige forfattere. Forhåbentligt bliver det snart mig, der indtager scenerne og fortæller om mine bøger!
Kilde: Nadia Kebaier
