Indblik er i denne uge skrevet af Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske bank.
Indrømmet, det er ganske svært at få øje på, hvad der lige nu skulle få renterne til at stige. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det lige nu kan være klogt at dobbeltklikke på sin rentestrategi og overveje, om man har det rigtige lån.
Det handler om rettidig omhu præcis på samme måde som, at jeg en gang om året kører min bil til service. Det er for at sikre, at alt er, som jeg forventer fremfor, at jeg bliver ramt af en kedelig overraskelse. Nogen gange er der noget, der skal skiftes, andre gange så er det bare en ny omgang smøring, der skal til.
Det sker, at man skal ændre noget, fordi ens behov har ændret sig, andre gange passer økonomi og livssituation, som fod i hose. Jeg vil anbefale, at man cirka en gang om året får et servicetjek af sin privatøkonomi herunder boliglån. Her er tre strategier, man kan overveje på forhånd.
Tre strategier man kan følge:
1. Jeg vil være hurtig gældfri
Ønsker man at være hurtig gældfri handler det om at udnytte de lave renter. Der er to forhold, der gør sig gældende her. Dels giver laver renter i sig selv anledning til et højere afdrag. Dels giver lån med lav rente anledning til, at man kan lægge til side og bruge besparelsen på af afvikle ekstra på sit lån f.eks. i form af at skære noget af løbetiden.
Lånet med lavest rente er et F1 lån. Det er ikke uden risiko, idet lånets rente ændres hvert år, men når man hjemtager et sådant lån godkendes man til et fastforrentet lån med fire procent i rente. I dag har et fastforrentet lån en procent i rente, så der er lagt budget efter, at man har en betydelig buffer til rentestigninger.
Denne buffer kan man bruge til at afdrage ekstra, og på den måde er ens økonomi mindre rentefølsom den dag, renterne stiger. Renteændringer gør mere ondt på en stor gæld fremfor en lille gæld.
2. Jeg vil have lov at sove godt om natten
Der er ikke noget mere ubehageligt end at vågne badet i sved, fordi man har haft en uhyggelig drøm. Skulle det ske, skal drømmen nødigt handle om, hvad der sker med ens privatøkonomi, hvis renten stiger. Er det sådan man har det, skal man klart overveje et fastforrentet lån, så man kan få en bedre nattesøvn.
Lige nu, hvor renterne er faldet så markant, er der mange muligheder på hylden. Eksempelvis kan man få fast rente over 30 år, der er lavere end den gennemsnitlige F1-rente siden introduktionen af F1 i sluthalvfemserne.
3. Jeg vil have lavest mulig husleje
Den måde man får den laveste husleje på er ved at vælge et F1 lån som beskrevet i den første strategi. Det er som nævnt ikke uden risiko, idet renten i sagens natur kan stige. Ydelsen kan minimeres yderligere ved at vælge afdragsfrihed. Gør man det, vil ens økonomi blive yderligere rentefølsom, idet afdrag er et værn mod rentestigninger.
Det ændrer dog ikke ved, at det i nogen situationer, hvor man eksempelvis gerne vil afvikle på anden og dyrere gæld, kan give god mening. Det kan også være i en situation, hvor man etablerer sig og derfor har brug for likviditet.
Vælger man afdragsfrihed, er det en god idé fra start at tænke over, hvordan økonomien skal skrues sammen, når afdragsfriheden udløber. Det er ikke en naturlov, at man kan få lov til at lægge om til ti nye år med afdragsfrihed, når de første ti år udløber.
Der kan være mange andre strategier at følge alt efter, hvor man står i livet. Det er det, man løbende skal tage en snak med sin rådgiver om. God sommer derude.
Kilde: Boligsiden.dk