• Indsend nyhed
onsdag 1. februar 2023
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
19. januar 2023
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Sex & Samfund vil tage opgør med forældet abortgrænse i Danmark

Lancering af Alliancen for fri abort: 24 organisationer markerer sammen 50-året for retten til fri abort i Danmark

 

I 2023 er det 50 år siden, at danske kvinder fik fri abort i Danmark. En række aktører er gået sammen i en bred alliance for at markere det historiske år for kvinders ret til at bestemme over egen krop.

Efter en lang debat både politisk og i samfundet blev loven om adgang til svangerskabsafbrydelse vedtaget af Folketinget i 1973. For at markere 50-året for retten til fri abort er 24 organisationer gået sammen i Alliancen for fri abort. Alliancen lanceres i dag på Christiansborg kl. 14.00 i samarbejde med Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder.

Formålet med alliancen er vidensdeling om rettigheden til fri abort, som skal være med til at starte en bred samtale politisk og i befolkningen. I løbet af 2023 vil alliancens partnere i fællesskab og hver for sig bidrage til en politisk og folkelig markering gennem kulturelle events, debatarrangementer, manifestationer og meget andet.

Samtidigt er det en nødvendig markering af solidaritet med de millioner af kvinder verden over, som stadig ikke har ret til at bestemme over deres eget liv og krop.

”I år er det 50 år siden, at Folketinget banede vejen for den fri abort i Danmark. Det var en historisk milepæl for kvinders ret til at bestemme over egen krop og liv, som vi ikke må tage for givet. Vi ser ude i verden, hvordan kvinders grundlæggende rettigheder trædes under fode. Herhjemme skal vi turde starte en folkelig og demokratisk samtale om retten til abort, så vi i fællesskab kan vurdere, om der er behov for en modernisering”, siger formand for Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, Mette Gjerskov.

”Muligheden for selv at bestemme hvornår man vil have børn, hvor mange og med hvem er fuldstændig afgørende for, at kvinder kan leve frie liv. Derfor handler retten til fri abort helt grundlæggende om kvinders ukrænkelige ret til selv at bestemme over egen krop og liv. At USA ikke som i Danmark i år fejrer retten til fri abort, minder os om, at vi ikke kan tage den slags rettigheder for givet,” siger forkvinde i Kvinderådet, Yildiz Akdogan.

”Retten til abort er altafgørende for at sikre sunde pige- og kvindeliv både fysisk, psykisk og socialt. Aborter er dog ikke uden omkostninger for den enkelte. Vi skal derfor prioritere faglig behandling og omsorg af høj kvalitet. Vi skal have respekt for hvad der er det rette valg for den enkelte og støtte hende i dette,” siger forkvinde for Jordemoderforeningen Lis Munk.

”Retten til fri abort er Sex & Samfunds historiske DNA. Efter 50 år synes vi, det er tid til, at vi igen får talt om den frihedsrettighed, som den fri abort er i Danmark og hvor stor værdi, den har for et ligestillet samfund. Vi håber, at vi kan få en saglig og omsorgsfuld samtale om den enkeltes ret til at træffe en afgørende beslutning, også selvom den er svær,” siger generalsekretær for Sex & Samfund, Majbrit Berlau.

“I 1971 arrangerede Dansk Kvindesamfund en lang række demonstrationer og høringer om abort, i dag løfter vi et intersektionel perspektiv med forskellige stemmer. Historisk set er minoritetsperspektivet blevet ekskluderet fra dialogen og aktivismen omkring reproduktive rettigheder. Dette er ikke tidspunktet til stilhed!” Siger næstforkvinde for Dansk Kvindesamfund. Natalia Eugenia Araya.

Læs mere om Alliancen for fri abort her:

https://www.friabort.com/

Medlemmer af Alliancen for fri abort

  • Folketingets tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (TPN)
  • Sex & Samfund
  • Dansk Kvindesamfund
  • Kvinderådet
  • Jordmoderforeningen
  • Arbejdermuseet
  • Mødrehjælpen
  • Fritt val
  • Kvinfo
  • Museet KØN
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Dansk Mandesamfund
  • Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
  • Læger uden grænser
  • Sundhedsstyrelsen
  • Lægeforeningen
  • Institut for Menneskerettigheder
  • PlanBørnefonden
  • Venstres Ungdom
  • Unge Moderater
  • SFU
  • Radikal Ungdom
  • DSU
  • Rød-grøn Ungdom

Kilde: Sex og Samfund

 
 
 
Next Post
Skån dine ansatte – lad en maskine om at lægge fliserne

Skån dine ansatte – lad en maskine om at lægge fliserne

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.