• Indsend nyhed
tirsdag 28. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
28. juni 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Læsekultur, lokal forankring, debat, diversitet og fællesskaber er blandt pejlemærkerne i Aalborg Bibliotekernes nye vision

Læsekultur, lokal forankring, debat, diversitet og fællesskaber er blandt pejlemærkerne i Aalborg Bibliotekernes nye vision

 

Visionen for fremtidens Aalborg Bibliotekerne er kommet til verden med mange input og tanker fra borgere i hele kommunen.

Aalborg Bibliotekerne har formuleret en ny vision for fremtidens bibliotekstilbud i Aalborg Kommune. Det er en vision, der er kommet til med stor hjælp fra borgerne og som de glæder sig til at komme i gang med at handle på.

1078 har svaret på en spørgeskemaundersøgelse og der er gennemført 11 fokusgruppeinterviews med mere end 60 borgere fra forskellige organisationer, interessefællesskaber, foreninger og samråd.

Det har allerede været en stor gevinst for Aalborg Bibliotekerne, forklarer bibliotekschef, Kristine Nygaard.

“Det har været en gave at få så mange mennesker i tale. Vi har oplevet, at rigtig mange mennesker virkelig vil os og har en holdning til, hvordan de ser bibliotekerne nu og i fremtiden. Det har givet en masse ærlig feedback, og selvom nogle ting har gjort lidt ondt at høre, så er vi glade for, at vi kan sige, at den her vision er blevet til i samarbejde med borgerne i Aalborg Kommune. Det håber jeg, at borgerne også kan se, når vi lige om lidt begynder at sætte nogle mere konkrete ting i gang på baggrund af den nye vision.”

Fire sætninger skal sætte en retning
Resultatet af det store arbejde – Aalborg Bibliotekernes nye vision – består af fire sætninger, som skal sætte en retning for fremtiden:

Aalborg Bibliotekerne er

  • Læsekultur
  • Diversitet og fællesskaber
  • Arena for debat og demokratisk deltagelse
  • En aktiv del af stærke og bæredygtige lokalsamfund

Jes Lunde, rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune, lægger vægt på, at det er vigtigt, at visionen nu bliver omsat til handlinger:

“Jeg synes, vi er lykkes med at formulere en vision, som har borgerne og borgernes ønsker i centrum. Vi har i forvejen et godt bibliotek, og nu er det næste vigtige skridt mod at skabe et fremtidssikret og vedkommende tilbud at sætte handling bag de fine ord. Det ser jeg frem til at følge med i.”

Læseglæde og det gode liv
Med den nye vision forpligter Aalborg bibliotekerne sig til at være endnu mere opsøgende og til stede i lokalsamfundene, og at være med til at dyrke meningsfulde og udviklende fællesskaber.

De ønsker samtidig at være med til at bringe forskellige holdninger og perspektiver i spil og de lægger vægt på, at der skal være plads til at være forskellige og uenige – uden at man bliver uvenner. Læsning og litteratur bliver selvfølgelig også essentielt. I den tekst, der følger visionen hedder det, at “Hvor end biblioteket er og hvad end biblioteket gør, så gør vi det, fordi vi helhjertet tror på at litteratur, læsning og læseglæde er med til at skabe det gode liv i Aalborg Kommune”

Hvad betyder det for dig?
Det er en postgang for tidligt at sige helt præcist, hvad den nye vision kommer til at betyde for den enkelte borger. Bibliotekschef Kristine Nygaard og Aalborg Bibliotekerne lover dog, at du vil komme til at mærke en forandring over tid:

“En vision har lange perspektiver, så du skal ikke forvente, at du kan besøge dit bibliotek i morgen, og så er alt forandret. Men vi kommer til at lave nogle ændringer det næste stykke tid, og så er det summen af de ting, der gør at du om noget tid kan kigge på dit bibliotek og tænke, at det er blevet til noget som endnu flere kan se sig selv i og som en del af. Den proces går vi i gang med nu.”

60 siders kommentarer og en bugnende idébank
Heldigvis skal Aalborg Bibliotekerne ikke finde på det hele selv. Da de i løbet af foråret var ude og spørge borgerne om input til den nye vision, fik de for eksempel ikke mindre end 60 siders kommentarer fra spørgeskemaundersøgelsen samt en hel række konkrete forslag fra fokusgruppeinterviewene. Disse forslag er blevet samlet i en idébank, og dem bliver der kigget nærmere på, når sommerferien er vel overstået.

“Jeg synes det er en megaspændende tid, vi går i møde, og jeg glæder mig til at snakke videre med gæster, brugere og ikkebrugere, så vi sammen får skabt det bedst mulige bibliotekstilbud nu og i fremtiden” slutter bibliotekschef Kristine Nygaard.

Læs mere om Aalborg Bibliotekernes vision på aalborgbibliotekerne.dk/vision22

 
 
 
 
Next Post
Ny aftale skal sikre øget biogasproduktion i Danmark 

Knap 200 mio. klimakroner skal omdanne gylle og halm til grønt brændstof og biokul

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.