8. MAJ 2019, 17:00 TIL 18:45
*udsolgt*
Der er fuld fart på fantasien i børnelitteraturen, men er det kunst? Og har billedkunst og børnelitteratur noget til fælles?
Det er da grimt – og alt for underligt! Andet foredrag i rækken om børnelitteratur og kunst handler om æstetik i billedbøger.
Børnebogsforfatter- og illustrator, Cato Thau-Jensen, fortæller, hvordan han arbejder med skrift og illustrationer i sine billedbøger. Hvad er pænt og grimt? Tænker han på barnet, når han skriver og illustrerer, eller skal det være ”voksensmukt” og kunst?
Oplev Cato Thau-Jensen i samtale med redaktør og master i børns litteratur og medier, Kenneth Jakobsen Bøye.
Som afslutning fortæller kunsthistoriker Nanna Lund om det grimme i kunstværker fra Kunstens samling, og hvilke værker børn reagerer særligt på.
Efter arrangementet er det muligt at se Kunstens udstilling og stille spørgsmål til aftenens deltagere.
Arrangementet er i samarbejde med Kenneth Jakobsen Bøye og Statens Kunstfond.
Kilde: KUNSTEN