Forskningsprojekt skal sikre bedre udvælgelse af lungekræftpatienter til behandling med immunterapi
Er immunterapi til lungekræftpatienter lige så effektiv en behandlingsform, som kliniske forsøg indikerer? Det skal et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitetshospital undersøge.
Immunterapi er en ny revolutionerende form for kræftbehandling til uhelbredeligt syge patienter med lungekræft, med færre alvorlige bivirkninger i forhold til kemoterapi. Det er i hvert fald, hvad kliniske forsøg med nøje udvalgte patienter tyder på.
– De forsøg, man har kørt med immunterapi, har vist meget lovende resultater. Der mangler dog fortsat viden om, hvordan det går de patienter, som behandles med immunterapi, og ikke har været del af et forsøg, fortæller Mette Mouritzen, der er ph.d.-studerende ved Onkologisk Afdeling på Aalborg UH.
Hvert år får omkring 4.600 danskere konstateret lungekræft, som er den mest dødelige kræftform i Danmark. Behandlingen har i de seneste år bevæget sig fra en ”one size fits all”-strategi med kemoterapi til en mere målrettet strategi med personlig medicin.
– I de forsøg, som man har udført med immunterapi-lægemidler, er patienter i mindre god almen tilstand og ældre patienter over 70 år underrepræsenteret. Men netop disse patienter udgør en stor gruppe af dem, der behandles i den kliniske hverdag, fortæller Mette Mouritzen.
I et landsdækkende studie med 1.800 patienter vil hun derfor undersøge, hvorvidt effekten af immunterapi-behandling i den kliniske hverdag er den samme, som i de videnskabelige forsøg.
– Samtidig vil vi undersøge, om vi kan blive bedre til at udvælge de patienter, som vil have gavn af immunterapi-behandlingen, siger Mette Mouritzen.
Immunterapi er effektiv – men hos hvem?
I Danmark er to immunterapi-præparater godkendt til behandling af ikke-småcellet lungekræft. De virker ved at genaktivere kroppens eget immunforsvar mod kræftcellerne, og flere store forsøg med udvalgte patienter har vist bedre og længerevarende effekt, forbedret overlevelse og færre alvorlige bivirkninger ved behandling med immunterapi sammenlignet med standard kemoterapi.
I dag sker udvælgelsen af de patienter, som tilbydes immunterapi, ud fra biomarkøren PD-L1. Biomarkører er særlige biologiske kendetegn i blod eller væv, der blandt andet kan bruges til at forudsige, hvordan kræftsygdommen vil udvikle sig, eller hvor følsom den er over for en specifik behandling.
– Kompleksiteten i samspillet mellem tumor, nærmiljøet omkring tumor, immunsystemet og patientfaktorer gør det usandsynligt, at en enkelt biomarkør alene kan forudsige effekten af immunterapi. Vi håber derfor, at vi med studiet kan finde nye mulige biomarkører for behandling og dermed optimere patientbehandlingen med forbedret overlevelse, siger Mette Mouritzen og fortsætter:
– Med den hurtige introduktion af ny dyr kræftbehandling stiger det sundhedsøkonomiske pres, og det vil således tillige være en stor samfunds- og sundhedsøkonomisk gevinst, hvis patientudvælgelsen til immunterapi optimeres, slutter hun.
Forskningsprojektet er netop støttet med 300.000 kr. fra NEYE-fonden og ventes at være afsluttet i løbet af 3 år.
Kilde: Region Nordjylland
