• Indsend nyhed
lørdag 14. februar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
3. april 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
KonditorBager i Aalborg giver brød vigtig vitaminindsprøjtning

KonditorBager i Aalborg giver brød vigtig vitaminindsprøjtning

 

KonditorBager i Aalborg giver brød vigtig vitaminindsprøjtning

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, har mangel på D-vitamin. Nu anvender KonditorBager i Aalborg gær med D-vitamin i deres brød.

Det er nok de færreste, der forbinder et besøg hos bageren med kosttilskud. Ikke desto mindre er det nu en realitet, når KonditorBager på Gugvej fremover vil bage alle deres brød med et ekstra skud D-vitamin. Efter et vellykket forsøg med chufabrød, der er fem brød bagt med en specialudviklet gær med D-vitamin i, har KonditorBagers bagerier siden december gjort brug af den specialudviklede i gær i deres brød.

– Vi vil gerne være på forkant med nye ingredienser og samtidig være med til at øge sundheden, når vi har mulighed for at gøre det uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det har vi tidligere vist, at vi kan, med vores chufabrød, hvor to skiver af brødet dækkede 30 procent af det daglige D-vitaminbehov. Gæren fungerer så godt i vores brød, at vi nu bruger det i alle vores brød, siger Morten Lapholm, der er direktør i KonditorBager.

KonditorBagers beslutning om at opgradere brødene med ekstra D-vitamin sker samtidig med, at Fødevarestyrelsen i december ændrede anbefalingerne for indtagelse af D-vitaminer.

Ny gær – samme gode smag

Selvom brødene hos KonditorBager får en vitaminindsprøjtning, kan kunderne ifølge Morten Clausen, der er bagermester i KonditorBager i Aalborg, se frem til den samme gode smagsoplevelse, de er vant til.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at den gode smag kommer i første række for os. Derfor har jeg lavet flere tests med den nye gær for at sikre, at den nye gær ikke påvirker den gode smag. Det gør den ikke, så nu er jeg bare glad for, at jeg kan bage brød med god smag og ekstra D-vitamin, siger Morten Clausen.

Flere vitaminer i vores fødevarer

De ændrede anbefalinger for D-vitamin kommer som følge af en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der viser, at næsten tyve procent af befolkningen lider af mangel på D-vitamin om foråret. Det svarer til 43897 af borgerne i Aalborg Kommune. Konsekvensen af D-vitaminmanglen kan blandt andet være knogleskørhed i alderdommen.

Med brugen af den specialudviklede gær kan KonditorBager i Aalborg vise sig frivilligt at komme et nyt tiltag i forkøbet. Ifølge en rådgivende gruppe, som Fødevarestyrelsen har nedsat, vil den bedste måde at komme manglen på D-vitamin til livs på nemlig være at pålægge fødevareproducenter at tilføre deres produkter D-vitamin. En løsning som DTU Fødevareinstituttet testede i 2011 med beriget mel, hvor forsøgsdeltagerne opbyggede gode D-vitaminniveauer.

Fødevarestyrelsens nye anbefaling for D-vitamin er, at alle voksne og børn over fire år opfordres til at tage D-vitamin som kosttilskud i vinterhalvåret.

 

KonditorBager er en kæde af 57 butikker fordelt over hele landet. Bagerkæden blev startet i 1977, og udvalget har siden fulgt med tiden uden at gå på kompromis med håndværkskvaliteten. Konceptet indebærer også bagerbrød og konditorkager i én og samme butik. www.konditorbager.dk  

 
Next Post
Derfor skal du ikke køre med vinterdæk om sommeren

Derfor skal du ikke køre med vinterdæk om sommeren

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.