I uge 45 åbner Boblberg dørene til en hyggelig og spændende Social Dining oplevelse hos Flammen i Aalborg, hvor du kan dele et måltid og skabe forbindelser med mennesker, du endnu ikke har mødt. Initiativet er en del af “Danmark Spiser Sammen” – en national begivenhed, der opfordrer danskerne til at dele et måltid med folk, de ikke kender, og bygge broer over kulturelle og sociale skel.
At samles om et måltid er en af de mest enkle og autentiske måder at opbygge forbindelser på. Med Boblberg som vært for en række middage rundt omkring i hele landet, herunder Aalborg, vil du have mulighed for at deltage i en helt særlig Social Dining oplevelse. Uanset om du er ny i byen, søger at udvide dit netværk eller bare elsker at møde nye mennesker, er dette arrangement noget for dig.
Flammen vil, med sin hyggelige atmosfære og udsøgte menu, være værter for denne særlige aften, hvor gæsterne kan se frem til en uforglemmelig oplevelse fyldt med lækker mad, inspirerende samtaler og nye bekendtskaber.
Det kan du forvente
Social Dining hos Boblberg er meget mere end bare et måltid. Det er en mulighed for at bryde grænserne og træde ud af din komfortzone for at møde nye mennesker, skabe forbindelser og bygge broer til nye venskaber.
Ved ankomsten kl. 18.30 vil du blive mødt af Flammens venlige personale og vist hen til Social Dining-bordet, hvor du kan tage plads og hilse på de andre, der også har tilmeldt sig arrangementet. Når I har præsenteret jer for hinanden, står den på en lækker grillbuffet og salatbar med en valgfri drikkevare.
”En af de mest givende aspekter ved Social Dining er potentialet for at gå derfra med nye bekendtskaber, der kan vare livet ud. Mange af vores deltagere til lignende arrangementer har stiftet varige venskaber, og vi tror på, at disse relationer beriger livet. Om ikke andet går man derfra med nye bekendtskaber, et minde rigere og rygsækken fyldt med andres spændende livshistorier- og erfaringer, som man helt sikkert kan tage med sig videre”, siger Katja Skovgaard fra Boblberg.
Sådan deltager du
Det er både enkelt og ligetil at deltage i Boblbergs Social Dining event. Der er dog begrænset billetter, så skynd dig, hvis du skal nå at sikre din plads ved bordet og være en del af denne spændende aften.
Du kan sikre din plads omkring Social Dining-bordet lige her.
Initiativet er i samarbejde med Danmark Spiser Sammen, Restaurant Flammen og OplevAlt, som er oplevelsesklub, hvor man får adgang til unikke oplevelser til en reduceret pris.