Høstmarked d. 31. august & 1. september 2019
Økologisk Høstmarked
Oplev hvor dyrene bor og grønsagerne gror, når økologiske landmænd inviterer inden for til Økologisk Høstmarked. Her kan du gå på opdagelse i dit lokale madlandskab, når naturen i sensommeren kvitterer med en overflod af lækre, økologiske råvarer, der er produceret uden brug sprøjtemidler.
- 83 værter i hele landet
- 31. august – 1. september
- kl. 10.00 – 17.00
Økologisk Høstmarked – fælles fejring af høsten
Her er det tilladt at stille spørgsmål og få svar fra dem, der kender økologien bedst – nemlig landmændene.
Når den økologiske landmand har dyrket sine marker, solen har skinnet på afgrøderne, og regnen har regnet det, den skal, kvitterer naturen i efteråret med en overflod af lækre, økologiske råvarer.
Rør, se, lugt og smag på økologien og hils på de økologiske landmænd: Tag en snak om stort og småt, for hos os er der ingen hellige køer. I år trak 75.000 danskere i gummistøvlerne og drog på landet en sensommerdag, hvor landskabet stod malet i gyldne farver og træerne bugnede af modne frugter og bær.
Med frugt og grønt, korn, æg og kød fra køer, grise, kyllinger, får og geder er Høstmarkedet et vindue til Danmarks økologiske spisekammer.
Tag børnene, naboen eller kæresten under armen og gå på opdagelse i jeres lokale madlandskab til sensommerens hyggeligste event.
Økologisk Høstmarked har eksisteret i mere end 25 år og mere end 1 million danskere har oplevet et høstmarked. Økologisk Høstmarked gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med værterne. I 2019 har Fonden for Økologisk Landbrug gjort det muligt, at værter over hele landet kan vise den økologiske produktion frem for danskerne.
Værterne gør sig umage med at skabe et Økologisk Høstmarked med sanselige oplevelser for både store og små. Du kan besøge enten et landbrug eller en virksomhed. Derfor er oplevelserne forskellige alt efter om der bor dyr på gården, eller der produceres frugt og grønt – eller om det er en virksomhed der besøges. Gå derfor ind på danmarkskortet og find den vært, der passer dig bedst.
Find vej til ØkologiskHøstmarked
Kortet med værtsgårde opdateres løbende
Ikke to gårde er ens. Derfor kan du læse mere om de forskellige gårde og virksomheder, du kan besøge på dette års Økologisk Høstmarked.
Se kortet HER
Vigtigt før et gårdbesøg
Både landmændene og dyrene glæder sig til at få besøg til Høstmarkedet. På nogle gårde bor både dyr og mennesker. På de gårde er der nogle regler, som vi også beder dig som gæst om at overholde. Reglerne bygger alle på sund fornuft, og er nemme at følge.
- Vask/sprit hænder efter nærkontakt med dyrene og inden du spiser på gården
-
Spis aldrig inde ved dyrene. Nyd i stedet maden i de afmærkede spiseområder. Og husk at dyrene ikke må fodres.
-
Medbring ikke hunde på gården
-
Husk, at al færdsel på gården foregår på eget ansvar
Husk…
- Lad dine fine sko blive derhjemme, og hop i stedet i et par gummistøvler, der kan vaskes
- Gem dit pæneste tøj til senere, og kom i praktisk tøj, der kan tåle at blive beskidt.
- Gør som din mor siger, og vask hænder før og efter et gårdbesøg. Ingen fodring af dyr.
- Kør hjemmefra i god tid.
- Du må ikke have været i kontakt med klovbærende dyr i udlandet inden for de seneste 48 timer inden et besøg på en gård, da du kan bringe dyresygdomme med fra udlandet.
- Du må ikke have været i kontakt med andre dyr, af samme art som dem på den gård du besøger, de sidste 48 timer før dit besøg på en gård, med mindre værten har accepteret det.
- Undgå at besøge mere end én gård til Høstmarkedet
Forstå hvorfor økologier godt for dig,dyrene og naturen
Vær med til at gøre en forskel
Når du vælger økologisk, er du med til at bevare en ren og rig natur med dyr under åben himmel, flere insekter og planter på markerne, og ikke mindst er du med til at sikre rent vand i undergrunden – til gavn for os og for fremtidige generationer.
Klog på økologiNår du vælger økologisk mad, er du med til at skabe bedre dyrevelfærd, mere natur og passe godt på vores miljø. Økologisk landbrug er derfor både til gavn for os og for fremtidige generationer.
10 gode grundetil at vælge økologi
1. Økologi er mad uden rester af sprøjtemidler
2. Økologi er mad med mere smag
3. Økologi er rene varer uden sminke
4. Økologi er bedre forhold for dyr
5. Økologi er godt for vores grundvand
6. Økologi bevarer en rig og ren natur
7. Naturlig mad er sund fornuft
8. Nej tak til gensplejset mad
9. Ø-mærket står for grundig kontrol
10. Økologi er godt for ulande
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening