• Indsend nyhed
fredag 31. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
13. juni 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Klimaalliancen Aalborg: Nye klimapartnerskaber baner vejen for at nedbringe CO2-udledningen fra kommunens virksomheder

Klimaalliancen Aalborg: Nye klimapartnerskaber baner vejen for at nedbringe CO2-udledningen fra kommunens virksomheder

 

Aalborg sætter nu for alvor fokus på at nedbringe CO2-udledningen fra kommunens virksomheder. Som et led i arbejdet med DK2020 og den kommende klimahandlingsplan har Aalborg Kommune oprettet en såkaldt “klimaalliance”. Via Klimaalliancen Aalborg kan både små og store virksomheder indgå klima-partnerskabsaftaler med kommunen og derved reducere deres udledning af CO2.

Aalborg Kommune sætter barren højt for at nå i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor arbejder Klimaalliancen Aalborg på at indgå tætte partnerskaber og et gensidigt forpligtende fællesskab med de virksomheder i Aalborg Kommune, der kan og vil gå forrest.


Borgmester Thomas Kastrup-Larsen siger: “I Aalborg Kommune vil vi gerne udvikle os sammen. For sammen kan vi mere. Det er helt i tråd med FN’s 18. Verdensmål, som netop understreger, at en bæredygtig udvikling kræver partnerskaber for handling. Jeg ser derfor frem til, at virksomhederne via klimapartnerskabsaftaler kan komme nærmere en grøn omstilling til gavn for både dem selv og vores fælles klima.”

Indehaver Mark Rokkedahl fra Rokkedahl Koncernen er blandt de første, der underskriver en aftale med Aal-borg Kommune. Han fortæller: “Vi tror på, at de gode klimaløsninger skal findes på tværs af brancher og insti-tutioner. Med vores underskrift gør vi vores arbejde med bæredygtighed og klima officielt. Vi glæder os til at komme i gang med at inddrage og optimere produktionen, markdriften og energien. For landbruget skal være en del af løsningen og ikke problemet.”

Klimaalliancen Aalborg skydes for alvor i gang 14. juni 2022. Her bliver de seks første klimapartnerskabsaftaler præsenteret og underskrevet. Det drejer sig om aftaler med:
•    Rokkedahl (kyllingeopdræt)
•    BK NORD A/S (arkitekter og ingeniører)
•    AKKC (kongres- og kulturcenter)
•    Klovborg (konventionelt landbrug med malkekøer)
•    Fibertex (producent af fibertekstiler)
•    Kunsten (kunstmuseum)

Rådmand Per Clausen siger: “Deltagerne spænder vidt fra landbrug over produktion til kultur. Mangfoldighe-den viser netop, at alle kan bidrage med noget. Jeg håber, det inspirerer flere lokale virksomheder til at indgå partnerskabsaftaler med Aalborg Kommune.”

Borgmester Thomas Kastrup Larsen (S) og rådmand for Klima og Miljø Per Clausen (EL) åbner officielt Kli-maalliancen Aalborg: 14. juni 2022 kl. 16.00 hos KaffeFair på Strandvejen 19 i Aalborg.

Herefter er der lagt op til en spændende paneldebat, hvor de seks virksomheder sætter ord på netop deres klimaindsats – og hvorfor de har valgt at indgå et partnerskab med Aalborg Kommune.

Fakta
På nationalt plan har regeringen indgået en aftale om en bindende klimalov med et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 i forhold til 1990. Desuden skal Danmark være klimaneutral senest i 2050. Aalborg Kommune vil bidrage til de nationale målsætninger ved at udarbejde og implementere en ambitiøs klimahandlingsplan, som skal reducere klimaudledningerne med 74 pct. i 2030.

Kilde: Aalborg Kommune

 
 
 
 
Next Post
Person fængslet for omfattende økonomisk kriminalitet

Politiet afholder øvelse

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.