Kirkegårdene i Danmark er under forandring. Det gælder også de tre kommunale kirkegårde i Aalborg – Almen Kirkegård, Søndre Kirkegård og Østre Kirkegård – hvor der nu tænkes i nye baner. Baggrunden er blandt andet, at flere vælger at blive kremeret fremfor kistebegravet. Det skaber forandringer i både udtryk og funktion på landets kirkegårde.
– Over hele landet begynder kirkegårdene, store som små, at ændre karakter, når de store gravsteder udløber og ikke bliver fornyet. Vi skal til at ændre den måde, vi driver kirkegårde på, og tænke over, hvad borgerne ønsker i fremtiden, siger Jerrik Park Bisgaard, der er tilknyttet Aalborg Kommunes Kirkegårde under By og Land.
Tallene taler deres tydelige sprog: I 2024 blev der på de tre kommunale kirkegårde foretaget 117 kistebegravelser og hele 647 urnenedsættelser.
Et sted for liv og fordybelse
Allerede for 16-17 år siden begyndte Aalborg Kommune at planlægge efter fremtidens behov. Udvalgte områder på kirkegårdene blev lukket for nye begravelser, så de på sigt kan udvikles til andre formål, når fredningstiden udløber.
– Når man arbejder med kirkegårde, tænker man i meget lange perspektiver. Men det åbner også for nye muligheder – for eksempel grønne, åbne arealer, der minder om parker, fortæller Jerrik Park Bisgaard.
I Dansk Kirkegårdskultur, som han selv er en del af, diskuterer man netop, hvordan kirkegårdene i højere grad kan integreres i de omkringliggende byrum. På Almen Kirkegård ses allerede spor af den udvikling: Dagplejere går ture, skoleelever løber, og arkitektstuderende bruger kirkegården som tegnestue i det fri.
Forandringerne handler ikke kun om kremeringsprocenter, men også om ændrede livs- og flyttemønstre. Ifølge Jerrik Park Bisgaard dør mange i dag langt fra det sted, de er født – og det påvirker ønskerne til, hvor og hvordan man vil mindes.
Kirkegårdene i Aalborg bevæger sig således roligt og respektfuldt i retning af at blive mere end blot gravsteder – de bliver også steder for fællesskab, ro og refleksion.
Kilde og Foto: Aalborg Kommune
