Rezet Sneaker Store åbner nu deres største butik til dato i Aalborg
Kendt sneaker-kæde åbner deres største butik i Aalborg og holder en kæmpe efterfest
Den danske sneaker-kæde Rezet Sneaker Store har længe holdt øje med det nordjyske, og nu opstod chancen endelig. Den første butik i Aalborg åbner nu på Østerågade 2 på hele 170 m2, og bliver uden tvivl et helt unikt sneakermekka.
Mathias Bruun Christensen, Kreativ direktør og medstifter af Rezet Store:
“Vores nye butik i Aalborg vil præsentere nordjyderne for et helt igennem moderne og skandinavisk butikskoncept. Udover at forhandle de mest populære sneakers på markedet, vil vores butik blive et samlingssted for byens og hele regionens sneakerheads. Unge som gamle. I den nye butik i Østerågade handler det ikke om at være endnu en kunde i rækken – tværtimod drejer det sig i Rezet Store om at være en del af et community. Her dyrker vi i fællesskab den samme store passion. Nemlig sneakers.”
Rezet Sneaker Store har siden 2011 haft et klart fokus på at være Danmarks førende sneaker destination, og med den kommende åbning er sneaker-kæden nu placeret i landets fire største byer. Udvalget spænder over alt fra limterede Yeezys til klassiske runners, som vil være at finde i de nye og flotte lokaler.
Citat Kasper Mølgaard, Stifter Rezet Sneaker Store:
“Vi har gennem længere tid været på jagt efter nye lokationer da vi oplever god vind i sejlene. Aalborg har længe været på vores radar, og er en helt oplagt by at åbne i, da vi dækker de 3 største byer i DK, men ikke noget nord for Aarhus. Der er et kæmpe opland som vi håber på at kunne tiltrække. Vi har gennem de sidste 2-3 år løbende fået henvendelser fra unge sneaker interesserede, der har ytret ønske om at få en Rezet Store til Aalborg. Vi er sågar blevet skældt ud over at vi åbnede butik i Odense, og ikke I Aalborg, så nu håber vi på at vi kan tilfredsstille de kunder vi ved der er, til den type sneakers vi har i vores udvalg, som man ikke kan købe andre steder i byen.“
Til åbningen d. 31. august vil der være limiterede sneakers i lange baner, unikke t-shirts og tote bags, custom Rains jakker og meget andet. Efterfesten afholdes i samarbejde med selveste DJ-kollektivet TooManyLeftHands, som starter festen til Gadefest On Tour med Lord Siva og en række vilde giveaways.