• Indsend nyhed
tirsdag 28. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
10. september 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Kan Aalborg gøre det igen – Aalborg Kommune nomineret til Byplanprisen 2019 – Kildeparken forvandlet

 

Byplanprisen 2019: De bedste planer skabes i fællesskab

De nominerede til Byplanprisen 2019 er Aabenraa Kommune, Himmerland Boligselskab sammen med Aalborg Kommune og Partnerskab for Vestkystturisme, der er dannet af 11 kommuner og 3 regioner. De tre nominerede er stærke – og meget forskellige – bud på helt centrale udfordringer i dansk planlægning. Byplanprisen uddeles d. 3. oktober ved Byplanmødet i Køge.

For første gang i Byplanprisens historie er ikke mindre end 17 aktører med i de 3 nomineringer. De 3 nominerede er Himmerland Boligselskab sammen med Aalborg Kommune, Partnerskab for Vestkystturisme på den jyske vestkyst og Aabenraa Kommune.
– Der er en stor bredde i nomineringerne til Byplanprisen 2019. At så mange parter har del i de 3 nomineringer spejler ét af tidens vigtige værktøjer i planlægningen, nemlig partnerskaber og samarbejde. Det er helt afgørende, at der arbejdes på tværs af organisationer og kommunegrænser, hvis vi skal matche tidens store udfordringer, vurderer direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium, der sammen med Akademisk Arkitektforening uddeler prisen.
– Projekterne viser, hvordan man med langsigtet planlægning og samarbejde kan udvikle vores byer og landskaber. De 3 nominerede giver svar på 3 store udfordringer nemlig hvordan man kan udvikle turismen med respekt for naturen, vende udviklingen i et udsat boligområde og styrke en provinsby under pres. Det er imponerende – og jeg vil anbefale alle at læse de tre planer, siger Ellen Højgaard Jensen.

Om de tre nominerede
Partnerskab for Vestkystturisme nomineres for den nytænkende udviklingsplan for vestkysten – en fælles ambition for turismen frem mod 2025. Planen blev vedtaget af partnerskab for Vestkystturisme i maj 2018. For første gang nogensinde arbejder alle Vestkystens 11 Kommuner og tre regioner sammen om at styrke og udvikle turismen. Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune nomineres for en gennemgribende omdannelse af Tornhøj/Kildeparken i Aalborg Øst. På forholdsvis kort tid er det lykkedes at skabe en positiv udvikling i et af Nordjyllands mest udsatte boligområder. Aabenraa kommune nomineres for den langsigtede og tværfaglige plan for byen Aabenraa. Byen står overfor mange af de udfordringer, som andre provinsbyer også kender og giver en række gode og realistiske svar i ”Udviklingsplan for Fremtidens Aabenraa”. Planen blev vedtaget i 2014 og løber frem til 2035.

Om Byplanprisen

Byplanprisen uddeles hvert år for planlægning, der er nytænkende og inspirerende. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening – og vinderen afsløres på årets Byplanmøde d. 3. oktober i Køge. Byplanprisen uddeles i 2019 for 25. gang.

Hvem sidder i juryen?

Lisbeth Nørskov Poulsen og Mads Rue, udpeget af Akademisk Arkitektforening
Jes Møller og Marie Stender, udpeget af Dansk Byplanlaboratorium
Peer Frank, udpeget af Foreningen af Byplanlæggere

Hvem har fået prisen de sidste 3 år?
– 2018 Esbjerg Kommune for sammenhæng mellem by og havn
– 2017 Viborg Kommune for Viborg Baneby
– 2016 Aalborg Kommune for udvikling af havnefronten

 

Kilde: Dansk Byplan Laboratorium

 
 
 
 
Next Post

Kom og lav kridtmaleri under dette års bæredygtighedsfestival

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.