Brøndby, 14. april 2024 – Kajsa van Dalm, det unge badmintontalent fra Brønderslev, sikrede sig i dag, søndag, titlen som dansk mester i U19 damesingle under de danske ungdomsmesterskaber i badminton, der blev afviklet denne weekend i Brøndby Hallen.
Kajsa, der oprindeligt startede sin karriere i Brønderslev Badminton Club, er nu en central figur hos Triton Aalborg. Hendes flotte præstationer har været medvirkende til at føre Triton Aalborg op i Ligaen. Kajsas første træner, Martin Røjkjær Købsted, der også blev hædret med Badminton Danmarks Talentpris 2024 denne weekend, har spillet en afgørende rolle i udviklingen af hendes spil.
Ved dette års mesterskaber var det Christian Bisgaard, der stod i coach-rollen for Kajsa. Bisgaards taktiske indsigt har været medvirkende for Kajsas præstationer, hvilket blev demonstreret i dagens imponerende finale. Her vandt Kajsa overbevisende med cifrene 21-12 og 21-10 mod Lærke Thomsen, der i 2023 blev tredobbelt dansk mester i U19. Derfor er Kajsas flotte finalesejr også endnu flottere….Denne titel markerer et vigtigt øjeblik i Kajsas karriere og understreger det fortsatte potentiale i dansk ungdomsbadminton.
Kajsa og hendes team ser nu frem til at bygge videre på denne succes i kommende turneringer. Triton Aalborg og hele badmintonmiljøet i Brønderslev kan med rette føle stolthed over deres bidrag til udviklingen af en så talentfuld spiller.
Stort tillykke fra avisen til Kajsa van Dalm