Der er fire lys og fire adventssøndage. Traditionen siger, at vi må tænde ét og kun ét nyt lys hver adventssøndag.
Lyset skal nemlig brede sig langsomt, så vi kan tage os tid til at vente og glæde os.
Adventskransens historie
Traditionen med adventskrans kom til Danmark fra Tyskland, hvor man kender til adventskranse tilbage i 1800-tallet.
Skikken blev for alvor udbredt i Sønderjylland under besættelsen 1940-1945, hvor kransen blev pyntet med røde og hvide bånd som symbol på danskhed.
Fra Sønderjylland spredte traditionen sig op igennem 1950’erne til resten af landet. Først til hjemmene og herfra videre til kirken.
I dag har de fleste kirker en adventskrans. Her bliver den ofte pyntet med lilla bånd, fordi lilla er adventstidens farve i kirken. Farven symboliserer bod og forberedelse.
Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. Advent betyder komme, og er forberedelse og forventning til julen, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden.
Advent i kirken
I kirken synger vi adventssalmer og læser fra Bibelen om forventningerne til, at Jesus skal komme til verden. Mange kirker har taget traditioner som adventskrans og Luciaoptog til sig, og der bliver arrangeret mange julekoncerter i december. Adventstidens farve er lilla, som symboliserer bod og forberedelse.
Kirkens nytår
Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår.
Kilde: Folkekirken.dk
