• Indsend nyhed
onsdag 6. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
3. december 2023
in Det sker
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Julekoncerter for hele familien – med Aalborg Symfonirorkester, skolekor og unge talenter

Julekoncert med Aalborg Symfoniorkester 2022. Foto: Nicolas Cho Meier

Julekoncerter for hele familien – med Aalborg Symfonirorkester, skolekor og unge talenter

 

Traditionsrige familiejulekoncerter med et fornyende solist-indslag 

Julen er traditionernes tid – også i Aalborg Symfoniorkester, hvor orkestret hvert år ser frem til familiejulekoncerterne med deltagelse af sangglade nissekor fra Aalborg Kommunes skoler. Mere end 300 børn synger med ved koncerten, der byder på alt fra Nissernes Vagtparade og Tinka til Julefeber og Når du ser et stjerneskud – kort sagt skønne toner for hele familien. Som noget nyt kan publikum i år også se frem til at høre tre meget talentfulde unge sangere, som alle går på kulturskolens MGK-linje. 

Orkestrets musikere er i den grad i julehumør og finder nissehuerne frem. Rygtet vil vide, at der er en intern konkurrence om, hvem der kan præstere det festligste julelook. Men det er først og fremmest musikken, det handler om, og når den spiller, breder den magiske julestemning sig i hele salen, og undervejs skal alle synge med på Juletræet med sin pynt. 

Unge talenter fra MGK

For solisterne er koncerten en fantastisk mulighed for at udvikle og udfolde deres sangtalent i en professionel ramme på en stor scene og med et stort orkester.  Afdelingsleder på Aalborg Kulturskole Eva Østergaard forklarer:

”Udover at det kan være en vigtig milepæl i deres udvikling som sangere, viser de sig også som gode rollemodeller for alle de andre børn og unge, som synger i kor og går til musik, og viser, hvor langt man kan nå, når man øver sig og gør sig umage. Vi glæder os til at præsentere alt det, vi kan sammen i Aalborg for publikum”. 

MGK er et 3-årigt overbygningskursus knyttet til Aalborg Kulturskole, hvor talentfulde, nordjyske unge mellem 14-25 år kan dygtiggøre sig inden for klassisk, rytmisk musik eller sangskrivning og produktion. MGK forbereder til optagelse på musikkonservatoriet, anden videregående musikuddannelse eller kan være et afklarende forløb for den unge. Ansøgerne skal bestå en optagelsesprøve for at komme ind, og MGK Nord må hvert år afvise dygtige og kvalificerede ansøgere, da der er et begrænset antal pladser til rådighed. Nu kan publikum opleve tre af morgendagens stjerner ved familiejulekoncerten.

Julekoncerterne præsenteres i samarbejde med Aalborg Kulturskole. 

Varighed: ca. 50 min. uden pause

Medvirkende

Solister fra MGK-uddannelsen: 

Julie Joest Jakobsen

Asta Johanne Østrup Kristensen

Mathias Irgens-Møller Vestergaard 

Dirigent: Anne Marie Granau

Konferencier: Jesper Mikkelsen

Aalborg Symfoniorkester

Tid og sted: Lørdag 2. december 2023 kl. 12 og kl. 14 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Billedtekst

Familiejulekoncert

Julestemningen er helt i top, når Aalborg Symfoniorkester lørdag 2. december byder inden for i Koncertsalen til to traditionelle familiejulekoncerter – sammen med 300 skolebørn og tre unge talenter. 

Foto: Aalborg Symfoniorkester

For yderligere information, interviewaftaler m.m., kontakt venligst:
Helle Nørgaard, PR- og marketing. Mobil: 60 20 35 71 / Mail: hn@aalborgsymfoni.dk

Eva Østergaard, afdelingsleder Aalborg Kulturskole. Tlf 99 31 41 47 / Mail: eos-skole@aalborg.dk

 
 
 
 
 
Next Post
Besøg fra PensionDanmarks Rådgivningsbus skaber glæde og tryghed hos Vivabolig-medarbejdere

Besøg fra PensionDanmarks Rådgivningsbus skaber glæde og tryghed hos Vivabolig-medarbejdere

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.