• Indsend nyhed
torsdag 19. juni 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis Hostrupaf Dennis Hostrup
28. juni 2019
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Jubilæum markeres med kæmpekoncert

 

I slutningen af marts 2019 rundede Himmerland Boligforening de 75 år, men først nu tager man for alvor hul på markeringen af jubilæet.

– Torsdag 4. juli indbyder vi samarbejdspartnere, kolleger, afdelingsbestyrelser og venner af organisationen til reception på den norske fuldrigger Statsraad Lehmkuhl. Meget passende er skibet, der deltager i The Tall Ships Race 2019, placeret langs kaj ud for Larsen Waterfront, hvor vi har hovedkontor, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Langt den største markering finder dog sted senere samme dag, når boligforeningen inviterer alle interesserede til en kæmpestor, gratis jubilæumsfest. Dette arrangement, der finder sted i området mellem Larsen Waterfront og Musikkens Hus, byder på tre store koncerter med velkendte navne. Først er det Karl William, der spiller op og herefter skal Djämes Braun på scenen. Halberg & Friends runder den musikalske markering af jubilæet af med hits fra de seneste 40 år.

Reelt er der dog tale om en helårsmarkering, idet Himmerland Boligforening blandt andet har introduceret hjemmesiden www.abhim.dk/75, hvor beboere og medarbejdere sætter ord på de 75 år.

– Jubilæet skal ikke ses som en fejring af os. Det er i langt højere grad en fejring af vores beboere, og derfor har vi valgt at give dem ordet. Vi har allerede fået samlet et stort antal beretninger, og vi modtager gerne mange flere gode, sjove og interessante historier og billeder fra tidligere og nuværende beboere, pointerer Ole Nielsen.

Blandt de øvrige jubilæumsaktiviteter er en lang række gåture, der sætter fokus på historien. Konceptet er udviklet sammen med DGI og Aalborg Kommune som en del af Bevæg Dig For Livet-kampagnen. Indtil nu har flere end 700 været ude at gå i løbet af de første to måneders arrangementer. Gåturene arrangeres af frivillige beboere, som selv designer ture og påtager sig rollen som gå-ambassadør.

– Gåture er en rigtig god måde at opleve et område på. Vores frivillige gå-ambassadører har nogle fantastiske historier i ærmet, og derfor har gåturene meget fin modtagelse. Vi satser på at holde minimum én gåtur hver uge resten af året – og håber naturligvis, at gåturene fortsætter efter jubilæet, siger Ole Nielsen.

Himmerland Boligforening blev grundlagt i 1944 på baggrund af et jordkøb på 37.000 kvadratmeter i Himmerlandsgade og Læsøgade, og siden da er der med nordjysk underdrivelse sket en del. I dag er der tale om en af de største boligorganisationer i Jylland med flere end 7.000 lejligheder, rækkehuse og fritliggende huse i Aalborg, Svenstrup, Skørping og Mariager.

Kilde: Himmerland boligforening

 
Next Post

Historiske Museum - Rundvisning i Gråbrødrekloster Museet - i morgen

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.