• Indsend nyhed
onsdag 6. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
5. marts 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Jakob Svendsen Giver Publikum Magten i Aalborg

 

Komiker giver publikum magten

 

Nordjyderne kan opleve standup på en helt ny måde, når komiker Jakob Svendsen tager på tour med sit show Jakob Svendsen Giver Publikum Magten og kommer forbi hele tre nordjyske byer. Tirsdag den 24. marts lægger han vejen forbi Thisted Musikteater, hvorefter turen går til Event Aalborg onsdag den 25. marts. Endeligt tager han nordpå til Kulturhus Løkken torsdag den 26. marts før touren fortsætter i resten af Danmark.

 

Rammerne for showet er sat: En aften i selskab med Jakob og hans særlige evne til at fortælle om helt almindelige hverdagssituationer på en helt ualmindelig sjov måde. Showets indhold er derimod ikke givet på forhånd, for Jakob overlader ansvaret for aftenens forløb til publikum, som gennem en række valg undervejs bestemmer retningen. Konceptet sikrer, at hvert show bliver unikt og uforudsigeligt – også for Jakob selv:
“Det bliver nok en smule kaotisk, og alle aftener bliver forskellige. Og jeg glæder mig, for det bliver helt sikkert sjovt. Jeg ender nok med at have forberedt flere jokes, end I hører på den enkelte aften. For når publikum får magten, så er det også dem, der vælger.”

 

Og med sin energiske, intelligente og personlige stil er Jakob præcis den komiker, der kan agere i den spontanitet, som opstår på sådan en aften. Hans beslutning om at lade publikum bestemme efterlader ham nemlig med et show, han ikke har kontrol over, og det er svært ikke at grine af og med ham, når han forsøger at navigere sig vej frem. Inspirationen til showet stammer helt tilbage fra Jakobs barndom:

 

“Jeg brugte meget tid som barn på at læse rollespilsbøger, hvor man selv valgte handlingen. Det var noget, der gjorde hver bog til en unik oplevelse for mig; at jeg vidste, at andre kunne låne samme bog på biblioteket, men få en helt anden oplevelse ud af det.”

 

I bøgerne skulle læserne undervejs træffe en række valg, som bestemte den videre handling. På samme måde vil publikum i løbet af showet flere gange skulle vælge mellem to mulige handlinger – og dermed også til- og fravælge jokes – og det vil af den grund ikke være samme show hver aften. Derfor er der heldigvis også mulighed for at se samme show i en anden udgave i en af de 23 andre byer. Se hele tourplanen på: jakobsvendsen.dk

 

Flere steder i Nordjylland: 

Thisted Musikteater tirsdag d. 24. marts 2020 kl. 20.00
Event Aalborg onsdag d. 25. marts 2020 kl. 20.00
Kulturhus Løkken torsdag d. 26. marts 2020 kl. 19.30
Billetpris: 160 kr.
Om Jakob
Jakob Svendsen Giver Publikum Magten er Jakobs fjerde onemanshow. De tidligere shows Selvtillid (2018), Næste(n)kærlig (2016) og Kristen i krise (2015) nominerede ham alle tre år til Talentprisen til ZULU Comedy Galla. Alle tre shows har han gjort frit tilgængelige på Youtube.
Derudover kender du ham fra ZULU Comedy Fight Club LIVE, fra utallige standup-shows landet over, som ham der vandt Danish Open i standup i 2010, fra podcasts og radio – og nu også snart som ham, hvor du bestemmer handlingen i hans show.
Jakob er medrivende og skarp på scenen, og med god selvironi inddrager han publikum undervejs i sine beslutninger, så en magisk form for meta-standup opstår. Men frygt ej – med over 10 år på comedybagen har Jakob fuldstændig styr på det, også når han påstår det modsatte. Og uanset hvilken retning showet tager, bliver det med garanti underholdende.

 

T(o)uren går til Nordjylland
Jakob Svendsen Giver Publikum Magten er Jakobs hidtil største tour med hele 24 spillesteder på tourplanen. Det er ikke kun indholdet i showet, der bliver styret af andre end Jakob selv, for også tourplanen er blevet til på baggrund af andres valg. Da Jakob på Facebook spurgte sine fans til råds, strømmede det nemlig ind med forslag – alt lige fra Bangkok til dagligstuer landet over. De mere seriøse forslag blev taget til overvejelse og endte altså med en tour fordelt over hele landet med shows planlagt steder som Sønder Bjerge stations ventesal og det sydamerikanske spise- og dansested Casa V58 i Aarhus.
Jakob, som selv er født i det nordjyske, glæder sig til at møde og skabe showet sammen med standup-fans i Thisted, Aalborg og Løkken. Og at møde ham bliver der rig mulighed for. Ikke kun i showet, men også før og efter, hvor han vil befinde sig ude i salen for at hilse på aftenens publikummer:
“På sidste tour oplevede jeg, at det var det med at fjolle rundt med publikum og snakke med dem før, under og efter showet, der gjorde det til en unik aften. Og det er det, jeg gerne vil skabe – en unik aften, hvor publikum går derfra og føler, at det her kunne de ikke lige så godt have set i tv.”
Kilde: Jakob Svendsen
 
 
 
 
 
Next Post

Komplet Administration indleder nyt stort samarbejde

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.