• Indsend nyhed
tirsdag 21. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
28. januar 2023
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Ingen ventetid – Kom direkte ind og få råd om dit barns udvikling og sundhed

Ingen ventetid – Kom direkte ind og få råd om dit barns udvikling og sundhed

 

Aalborg Kommune har modtaget 4,9 mio. kr. til familiens Hus, der forventes at åbne 1. maj.

Nu bliver det lettere for familier i Aalborg Kommune hurtigt at få råd og vejledning. Kommunen har netop modtaget 4,9 mio. kr. fra Socialstyrelsen til at etablere Familiens Hus, der forventes at åbne i maj måned.

Her kan alle familier med børn i alderen op til 12 år komme lige ind fra gaden og få et råd om f.eks. trivsel, sundhed eller opdragelse. Udgangspunktet er, at der ikke skal være ventetid og alle får hjælp med det samme.

Ifølge rådmand Nuuradiin S. Hussein, Job og Velfærd er hele pointen, at der ikke er nogen spørgsmål, der er for store eller små:

“Det er stort ansvar at være forældre. I en presset hverdag er det vigtigt let at kunne henvende sig til et sted for at få råd om de bekymringer, som familien kan have i forhold til barnet. Jo før det sker – jo bedre. Vi ved, at tidlig rådgivning og hjælp ofte kan forebygge, at problemerne sidenhen vokser sig store.”

Med Familiens Hus får forældre og børn med en indgang til hele viften af tilbud. Er Familiens Hus ikke det rette sted, så vil medarbejderne tage hånd om familien og guide dem det rette sted hen. Familiens Hus er etableret på tværs af de tre forvaltninger Job og Velfærd, Børn og Unge samt Sundhed og Kultur.

Det er et klart mål for Familiens Hus, at færre børn og familier falder mellem to stole, fortæller rådmand Morten Thiessen, Børn og Unge:

“Vi har mange tilbud i Aalborg Kommune. Med Familiens Hus får vi også trykprøvet, om vi også har de rigtige tilbud til børnefamilierne. Når familierne henvender sig, så er det vigtigt, at medarbejderne har antennerne ude og fornemmer om, der er tilbud, der mangler. Gør der det, så har de pligt til at skubbe til de andre aktører på området”.

Her er et af målene med Familiens Hus at indlede partnerskaber med frivillige organisationer om f.eks. at udvikle nye gruppeforløb for forældre eller børn med særlige behov. Også kommunens Sundhedspleje er en vigtig samarbejdspartner.

Rådgivningen vil spænde fra individuel rådgivning ved fremmøde eller telefonisk, indsatser i hjemmet – hvis det er relevant eller ønsket af familien, gruppeforløb om særlige problemstillinger eller for særlige målgrupper, og endelig vil der være familievejledning til familier med børn med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Familiens Hus får en normering på 5,5 medarbejdere samt deltids projektledelse. Der er tale om erfarne medarbejdere, der selv har erfaring fra bl.a. skole, det sociale område, dagtilbuds-, sundheds- og psykiatriområdet. Fagligt spænder personalet over pædagoger, socialrådgivere og sundhedsplejersker med forskellige terapeutiske efteruddannelser.

Det forventes, at Familiens Hus også kommer til at rumme såkaldte flyver-arbejdspladser, der vil være til rådighed for fagpersoner og samarbejdspartnere udefra.

Familiens Hus støttes af Socialstyrelsen i som led i reformen Børnene Først. Støtten løber frem til 31.05.2026.

Kilde: Aalborg Kommune

 
 
 
 
Next Post
EH Aalborg slog sikkert Roskilde – tog dermed holdets 14. sejr i træk

EH Aalborg slog sikkert Roskilde - tog dermed holdets 14. sejr i træk

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.