Poul Krebs har tidligere stået på scenen i Karolinelund og skabt fest og fællessang, så vi er meget glade for, at vi i år kan byde ham velkommen tilbage på scenen, når han spiller til åbningen af Fredagsfest i Karolinelund 2019 i dag fredag den 12. juli.
Seneste album “Maleren og Delfinerne på Bugten” der udkom i 2017 blev taget godt imod. #1 på iTunes, fine anmeldelser i dagbladene – og ikke mindst masser af begejstrede meldinger fra publikum. Poul Krebs leverer stadig den musik vi kender og elsker ham for, og han er frisk og veloplagt som aldrig før.
Poul Krebs kalder sit nuværende band for hans “drømmehold”, kom selv og hør hvorfor, når Poul Krebs indtager Karolinelund med både nye og gamle hits.
Aftenens spilles i gang af lokale SILI, der først i maj løb med titlen som Årets Nordjyske Songwriter 2019 ved dette års Band Battle på Skråen.
Når Poul Krebs forlader scenen i Karolinelund, fortsætter festen til Afterparty på Skråen kl.22.30, hvor Spotlight Band indtager scenen. Her kan du forvente masser af energi, charme og bundsolid rutine, når bandet indtager scenen med hits fra blandt andre The Beatles, Earth, Wind & Fire, Gloria Gaynor, Thomas Helmig, Dodo & The Dodos, Rasmus Seebach, Bryan Adams, Robbie Williams, Lady Gaga, Bruno Mars og mange, mange flere.
Praktisk info – Fredagsfest i Karolinelund
- Billetter koster bare 50 kr.
- Billetter købes i indgangen på Østerbro fra kl.18.00
- Vi anbefaler, at man kommer i god tid.
- Drikkevarer må ikke medbringes.
- Der kan købes mad og drikke i boderne i Karolinelund.
Afterparty på Skråen
- Dørene åbner kl.22.00. Musikken starter kl.23.00.
- Fri entré for alle med armbånd fra aftenens Fredagsfest.
- Billetter kan også købes i døren fra kl.22.00 til 50 kr
kilde: Skraaen.dk