På Hals Bibliotek kan du den 27. februar kl. 19-21 møde Bjarne Jensen, der har løbet mere end 350 maratons
I hals bor en mand, der har præsteret at gennemføre maratonløb på syv kontinenter. Og det var allesyv – Europa, Asien, Nord- og Sydamerika, Afrika, Australien OG Antarktis. Hvordan man bærer sig ad med det, vil Bjarne Jensen fortælle om på Hals Bibliotek den 27. februar kl. 19-21. Skal man for eksempel have pigsko på for at løbe på sydpolen? Og hvor meget vand skal man drikke, når man løber i Afrika?
Det startede som en invitation fra nogle venner, der ville have Bjrne med til at løbe maraton over Storebæltsbroen, da den åbnede i 1998. Siden kan man vel godt sige, at det har grebet om sig. På de godt 20 år, der er gået siden indvielsen af Storebæltsbroen, har Bjarne Jensen fået mere end 350 gennemførte maratons i benene. Det er sådan cirka 15.000 km, der er spenderet med løbesko på veje og stier i hele verden.
Onsdag den 27. gæster han sit lokale bibliotek i Hals for at fortælle om oplevelserne og vise billeder fra rejserne. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via aalborgbibliotekerne.dk.
Kilde: Aalborg.dk