Før arbejdet med at understøtte kloge og talentfulde børn i folkeskolen er gået i gang, har børne- og undervisningsministeren valgt at nedlægge en længe ventet ny national enhed, der skulle understøtte undervisningen af de allerdygtigste elever.
Argumenterne for at nedlægge indsatsen er papirstynde og bærer præg af misundelsespolitik, jantelov og jagten på laveste fællesnævner. De 65 mio. kr., der var afsat til formålet, smøres nu ultra tyndt ud på hele folkeskoleområdet, hvor intet højtbegavet barn kan forvente en særlig indsats.
Kære minister, du har fuldstændig misforstået de højtbegavede børn. De har nemlig, i lighed med de såkaldt svage elever, behov for en særlig indsats for at kunne trives og udvikle sig både fagligt og socialt.
Som mor til et barn, der tidligere har været elev på Mentiqa Nordjylland (privatskole for højtbegavede børn), ved jeg af egen erfaring, at de højtbegavede børn i høj grad har brug for at blive mødt, forstået og understøttet i deres udvikling. Mange højtbegavede børn bliver misforstået i den almindelige folkeskole, og reagerer med mistrivsel og for nogle decideret skolevægring. Det fører ofte til fejldiagnoser, hvor symptomerne, der stammer fra kedsomhed og mistrivsel opfattes som ADHD, autisme o.lign. Eksempelvis får mange højtbegavede børn disse diagnoser, men hvor de benævnes atypisk autisme, atypisk ADHD mv., for de passer alligevel ikke rigtig ind i kassen. Manglende viden og forståelse – og tilmed interesse – gør, at de bliver misforstået igen og igen. De tænker hurtigere, men de tænker også anderledes.
Et højtbegavet barn er nemlig ikke det samme som et velbegavet barn. Et velbegavet barn passer godt ind i den sociale ramme, er dygtig til at lære det, der skal læres og klarer sig rigtig godt til eksamen. Et højtbegavet barn tænker langt mere ud af boksen og vil hele tiden udfordre sig selv og den faglige viden, og det er vi desværre ikke klar til at omfavne i folkeskolen i dag.
Den nye nationale enhed til at understøtte undervisningen for højt begavede børn i folkeskolen har derfor været længe ventet for de højtbegavede børn og deres forældre, men skydes nu ned pga. jantelov og socialistisk tænkning, der bærer præg af, at der ikke er brugt så meget som fem minutter til at sætte sig ind i denne børnegruppe. Hvorfor gælder jagten på lighed ikke de højtbegavede børn?
Af: Maja Torp