Disse ting ønsker danske børn sig allermest i julegave i 2020
2020 – et meget specielt år på mange punkter – er ved at lakke mod ende.
Det har været et år, hvor vi har brugt meget tid med vores familie, og hvor vi har opholdt os meget i vores eget hjem. Mange forældre har oplevet, hvor svært det kan være at holde børnene underholdt, når det ene arrangement efter det andet bliver aflyst. Heldigvis er det snart jul, og det er som bekendt hjerternes og børnenes højtid.
Vil du også glæde dine børn, så kan du drage nytte af at vide, hvad danske børn ønsker sig allermest til jul i år. Er det mon et legekøkken, nye musikinstrumenter eller den eftertragtede PS5? Elverbørn vil gøre os meget klogere i artiklen.
#1 El løbehjulet er et sikkert hit blandt de større børn
Leder du efter den perfekte julegave til et større barn, så vil et el løbehjul være et glimrende bud. De børnevenlige el løbehjul kan bruges af børn fra 8-års alderen og opefter. Er barnet derfor 8 år eller ældre, så kan du gøre hans eller hendes juleaften meget bedre ved at vælge denne gaveidé. Der er trods alt ikke noget sjovere end at give den gas (op til 15 km/t) på et elektrisk løbehjul.
Bemærk, at man ifølge dansk lovgivning skal være under opsyn af en voksen, hvis man er under 15 og fører et elektrisk løbehjul.
#2 De mindste elsker badelegetøj
De fleste forældre har erfaret, at det ikke altid er en let opgave at bade et barn. Nogle få børn nyder at komme i bad, men de fleste ville helst slippe, hvis de kunne.
For at gøre det rutinemæssige bad til en god oplevelse for barnet, så er det oplagt at investere i badelegetøj. Der findes masser af legetøj, der er udviklet til at blive brugt i vand, og som helt sikkert vil falde i god jord hos dit barn. Det er i øvrigt en god idé at købe en skridsikker bademåtte, der kan være med til at forebygge ulykker på badeværelset.
#3 Offline spil hitter hos både store og små
Det er korrekt, at danske børn bruger mere tid på at spille via computer og tablet end nogensinde før. Det er dog – heldigvis – ikke ensbetydende med, at det er umuligt at få børnene væk fra de små blinkende skærme. Det handler bare om at præsentere dem for de rigtige spil.
Offline spil i form af bl.a. brætspil og puslespil er faktisk ganske populære hos både store og små børn.
Her er nogle af favoritterne blandt børnene:
- Kalaha
- Spejle Æg
- Ludo
- Vildkatten
- Matador
Med andre ord er et offline spil bestemt ikke en ringe gaveidé til et barn.
#4 PlayStation 5 er også at finde på ønskelisten
Nej, vi kommer ikke udenom konsollen fra Sony – den kære PlayStation 5.
Konsollen blev lanceret herhjemme d. 19. november og er allerede blevet solgt i mange tusinde eksemplarer. Desværre er konsollen udsolgt hos alle forhandlere lige nu, hvorfor det ikke er sikkert, at man kan sikre sig en konsol inden jul. Det er ikke desto mindre en god idé at følge den seneste lagerstatus på PS5, der bliver opdateret hele tiden.
PlayStation 5 kan måske ikke ligge fysisk under juletræet i år, men du kan til gengæld lave et gavekort til dit barn, som vil modtage konsollen i starten af 2021.