• Indsend nyhed
mandag 27. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
1. september 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Hussalget retter skuden op

Hussalget retter skuden op

 

Salget af villaer og rækkehuse ligger nu over ’normalen’ fra før Corona. Lejlighedssalget henter lidt men halter stadig efter. Fin sensommer for sommerhusene.

Efter nogle stille uger under sommerferien er boligsalget igen kommet mere i sving.

Det nyeste tal fra Boligsiden.dk, som ejendomsmæglerkæden Home har set nærmere på, viser, at salget af villaer og rækkehuse i uge 34 lå 12% over gennemsnittet for årene 2015-19, og i hele 2022 indtil nu er der handlet 8% flere villaer/rækkehuse end i samme periode før Corona.

”Overordnet har salget af boliger ligget på niveau med det, vi kendte før Corona,” siger Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz.

Boligmarkedet er efter de seneste års eufori tilbage til mere normale tilstande, lyder det fra Home.
”Salget er ganske fornuftigt mange steder. Danskerne drømmer fortsat om et hus med have, og behovet for en bolig er der ’altid’ – selv når verden omkring os er mere usikker,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Han konstaterer, at særligt huskøberne er kommet godt tilbage efter sommerferien.

“Nu må vi se, om de gode takter holder ved,” siger Homes markedsanalytiker.

Lejlighederne i modvind – sommerhusene flot igen
Mens salget af huse er ved at rette skuden op efter en stille sommer, så er salget af ejerlejligheder fortsat i modvind i forhold til gennemsnittet fra før Corona, men her er der nyt at berette.

Lejlighedssalget har også løftet sig siden sommerferien, hvor salget tog en maveplasker – i et par højsommer-uger var antallet af handler cirka halveret. I uge 34 lå salget ’kun’ 33% under niveauet fra årene 2015-19.

Sommerhussalget oplever også flere solstråler på det seneste. I uge 34 var antallet af handler kun 3% under niveauet fra før Corona. 

Lysten blandt boligejerne til at sætte til salg er også steget, og i uge 34 hjalp ejendomsmæglerne 12% flere boligejere, der satte deres villa/rækkehus til salg. 

”Det er forståeligt. Efterårsmånederne er et godt tidspunkt for boligsalg – faktisk næsten lige så gode som maj og juni,” lyder det fra Homes markedsanalytiker.

Det viser Homes gennemgang af ti års boligsalg forud for Corona.

Kilde: Home

 
 
 
 
Next Post
Publikumsmagneten Jonah Blacksmith til Aalborg med ny kæmpekoncert

Publikumsmagneten Jonah Blacksmith til Aalborg med ny kæmpekoncert

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.