• Indsend nyhed
torsdag 15. januar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
31. august 2023
in Det sker
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Hush fejrer 20-års jubilæum med koncert i Musikkens Hus

Hush fejrer 20-års jubilæum med koncert i Musikkens Hus

 

Næste år er det 20 år siden, at Hush udgav sit debutalbum A Lifetime, og det fejrer de med en jubilæumsturné, hvor de blandt andre store koncertsale spiller i Musikkens Hus torsdag 18. april 2024.

A Lifetime udkom til stor succes i 2004. Nu, to årtier senere, er tiden inde til at hylde denne bemærkelsesværdige rejse med en jubilæumsturné. Dorthe Gerlach, Michael Hartmann og deres band tager publikum med på en musikalsk rejse gennem debutalbummets sange. Fokus er på at genoplive stemningen og følelsen, der kendetegner A Lifetime.

  • Jeg er enormt stolt af den plade og også enormt taknemmelig. Det blev virkeligt et vendepunkt for os. A Lifetime åbnede for et hav af muligheder, og vi har haft så mange vilde og gode oplevelser med musikken siden. Når jeg lytter til albummet i dag, er det fuldstændigt som at træde ind i en tidsmaskine, og jeg husker så mange detaljer fra den tid det blev til i. Det sjove er, at folk kommer tit og siger det samme til mig: ”Ej, jeg hørte det album nonstop det år, jeg var på efterskole, eller ”Den kørte altid på den café, hvor jeg arbejdede” eller ”Jeg scorede min kone til den plade” – fortæller Dorthe Gerlach.

Countrypop på hitlisterne

I en tid før Taylor Swift og Miley Cyrus regerede, beviste Hush, at ikke alene kunne countrypop indtage radioen og toppen af hitlisterne herhjemme, det kunne også appellere til et bredt og dedikeret publikum. Gruppen adskiller sig fra andre navne ved at bruge instrumenter, der er utraditionelle i popmusik. Det Americana-inspirerede debutalbum er indspillet med akustisk guitar, banjo, mandolin og lapsteel guitar – mildest talt dårlige odds for succes i en tid domineret af britpop og store armbevægelser. Ikke desto mindre skulle det blive gennembruddet for duoen, der til foråret fejrer succesen for 20 år siden, når de fylder Koncertsalen i Musikkens Hus med deres varme countrypoppet lyd med Dorthe Gerlachs karismatiske stemme som omdrejningspunkt.

Sidst Hush gav koncert i Musikkens Hus var det for en udsolgt koncertsal, da de i 2019 besøgte huset sammen med Danmarks Underholdningsorkester.

Koncerten sættes i salg mandag 4. september. Billetter kan købes på Musikkens Hus’ hjemmeside: musikkenshus.dk.

Hvad: Hush

Hvor og hvornår: Koncertsalen i Musikkens Hus, 18. april 2024 kl. 20.00

Pris: Standartbillet 380 kr.

 
 
Next Post
Merrild Kaffe og MENY Skalborg i Aalborg udruller nyt kaffeprojekt

Merrild Kaffe og MENY Skalborg i Aalborg udruller nyt kaffeprojekt

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.