• Indsend nyhed
lørdag 1. april 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
16. november 2022
in Det sker, Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Humanitær hjælpeorganisation uddeler stor jubilæumspris

Humanitær hjælpeorganisation uddeler stor jubilæumspris

 

Danmarks ældste lokalafdeling af den verdensomspændende organisation Y’s Mens Club kan i år fejre 75-års jubilæum. Det markerer organisationen med uddelingen af 100.000 kroner til et lokalt, velgørende formål. Den historiske uddeling foregår mandag den 21. november i Musikkens Hus, hvor blandt andre udviklingsministeren har meldt sin ankomst.

En særligt udvalgt priskomité bestående af nordjyske ildsjæle og ledere har i løbet af efteråret arbejdet sammen om at udvælge relevante organisationer til at modtage Y’s Mens Club Aalborghus’ 75-års jubilæumspris. Tre lokale organisationer er nu indstillet til prisen og de 100.000 kroner, som en af de indstillede organisationer i sidste ende får glæde af. Vinderen skal findes mellem Foreningen Grønlandske Børn, BROEN Aalborg eller Social Sundhed Aalborg, som alle har det tilfælles, at de arbejder for bedre vilkår for socialt udsatte grupper i samfundet.

Gunnar Høj fra Y’s Mens Club Aalborghus fortæller følgende om baggrunden for prisuddelingen: ”Y’s Men har som mål at opmuntre og støtte der, hvor der er mest brug for en håndsretning, så det er oplagt, at vi i Aalborghus-afdelingen bruger vores 75-års jubilæum til at gøre netop det. Vi har derfor sparet op de seneste fem år for at kunne uddele denne jubilæumspris, som vi håber giver et mærkbart løft til den af de tre meget kvalificerede nominerede, som ender med at få prisen tildelt. Udover den økonomiske håndsrækning ønsker vi også at sætte et ekstra fokus på netop disse tre indstillede organisationer. Vi ser en række fællesnævnere for dem og os, og vi i tror på effekten af deres indsatser.”

Blandt gæsterne til prisuddelingen den 21. november vil blandt andre fungerende udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, og det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz være sammen med en række ledere fra kommunen og erhvervslivet. Arrangementet er åbent for offentligheden og der er fri entré.

Foreningen Grønlandske Børn
I Aalborg findes en særlig stor gruppe af grønlandske børn og familier, der står i udkanten af de gængse fællesskaber og derfor ofte oplever ensomhed og isolation. Foreningen arbejder aktivt med at skabe konkrete fællesskaber for både børnene og deres forældre, så intet barn lades i stikken. Foreningen indstilles for arbejdet med de grønlandske børn, som de arbejder for at sikre adgang til stærke fællesskaber, stabile voksne og ikke mindst grønlandsk sprog og kultur.

BROEN Aalborg
BROEN har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt eller andre fritidsaktiviteter. Målet er at få børnene ud blandt andre børn, hvor de kan være en del af et positivt fællesskab og spejle sig i voksne rollemodeller og dermed få nogle succesoplevelser og en styrket tro på sig selv. Indstillingen sker på baggrund af det vedvarende gode arbejde med at bygge bro fra socialt udsatte børn og unge til foreningslivet.

Social Sundhed Aalborg
Organisationen arbejder for at skabe større lighed i sundhed. Deres primære indsats består i at ledsage og støtte sårbare og udsatte mennesker til deres aftaler i sundhedsvæsenet med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov. Opgaven varetages af frivillige sundhedsfaglige studerende, også kaldet brobyggere. Social Sundhed indstilles, fordi deres arbejde mindsker ulighed og sikrer de mest udsatte og sårbare mennesker styrkede muligheder for et bedre helbred både mentalt og fysisk.

Organisationen
Y’s Mens Club er en international, humanitær hjælpeorganisation grundlagt i USA i 1922 som støtte organisation til YMCA. Siden åbningen i Danmark i 1947 har især KFUM, KFUK, FDF og andet kirkeligt børne- og ungdomsarbejde haft glæde af Y’s Mens Club Aalborghus’ arbejde og donationer. Midlerne til donationerne anskaffes ved en række aktiviteter som loppemarkeder, genbrugssalg, teltudlejning, udgivelse af julemærker, koncerter og meget mere.

Derudover dyrkes et højt oplysningsniveau om samfundsmæssige forhold for at styrke medlemmernes engagement både lokalt, nationalt og internationalt. Der er i dag cirka 3.400 medlemmer i mere end 140 klubber over hele landet, mens organisationen har cirka 29.000 medlemmer fordelt på 65 lande på globalt plan.

Hvad: Uddeling af Y’s Mens Club Alborghus’ 75-års jubilæumspris
Hvor og hvornår: Øvre Foyer i Musikkens Hus mandag d. 21. november kl. 16.00
Billetter: Fri entré

Kilde: Aalborg Y’s Men’s Club Aalborghus

 
 
 
 
Next Post
Hjælp i en krisetid: Sådan undgår du madspild i Julen – og sparer penge

Hjælp i en krisetid: Sådan undgår du madspild i Julen - og sparer penge

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.