Aalborg – taske stjålet fra café
En 40-årig kvinde var i Aalborg Centrum lørdag den 22. august om aftenen. Hun befandt sig på en café, hvor hun hang sin taske op på ryglænet af en stol. Her så en tasketyv desværre en mulighed for at stikke af med kvindens taske. Tasken indeholdt blandt andet en smartphone, diverse kontokort og høretelefoner.
Sådan undgår du tasketyveri
- Gå med tasken på armen i stedet for i hånden
- Stil din taske så du kan se den
- Lad være med at have mange kontanter på dig.
Hvad skal du gøre, hvis du er udsat for et tasketyveri?
Læg mærke til tyven. Hvis du er udsat for eller ser et tyveri, så læg mærke til, hvordan tyven ser ud: højde, hårfarve, beklædning, kropsbygning og særlige kendetegn. Et godt signalement er vigtigt for politiet.
Det Kriminal Præventive Råd skriver følgende om lomme- og tasketyveri:
Tyverier fra lommer og tasker sker på steder, hvor mange mennesker er samlet. Det kan være i supermarkedet, på indkøbsgader og på tog- og busstationer.
Lidt kaotiske situationer giver tyvene de bedste betingelser. Mange lomme- og tasketyverier sker, når mange passagerer skal ind og ud af bussen eller toget. Tasketyveri er ubehageligt og kan opleves som et overfald. Hold aldrig fast i tasken – du risikerer bare at blive væltet omkuld. Giv slip, råb om hjælp og tilkald politiet.
Undgå at blive bestjålet
Mobiltelefon og pung
- Gem din mobil og pung i en lukket lomme, gerne i inderlommen
- Du kan overveje at bære dine værdier under tøjet, fx i et pengebælte
- Læg ikke mobilen eller pungen synligt på cafébordet.
Taske
- Gå med tasken på armen i stedet for i hånden
- Stil din taske så du kan se den
- Lad være med at have mange kontanter på dig.
Betalingskort
- Hold hånden for, når du indtaster din pinkode
- Vær opmærksom på om nogen står tæt på dig, når du betaler eller hæver penge
- Tyven prøver at aflure din kode og stjæle dit kort bagefter.
Læg mærke til tyven
Hvis du ser et tyveri, så læg mærke til, hvordan tyven ser ud: højde, hårfarve, beklædning, kropsbygning og særlige kendetegn. Et godt signalement er vigtigt for politiet.
Aalborg – musik dæmpet af patrulje
Musik til ulempe – dét blev en fest på Bonnesensgade i Aalborg anmeldt for tirsdag den 1. september om aftenen.
Vagtcentralen sendte derfor en ledig patrulje til stedet. Ved ankomst meddelte betjentene, at de traf en gruppe unge mennesker, som spillede høj musik. Efter en fornuftig dialog dæmpede de musikken, og patruljen kørte videre.
Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.
Er du selv udsat for musik til gene?
Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.
Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 1-1-4. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.
Kilde: Nordjyllands Politi