• Indsend nyhed
fredag 13. juni 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
29. juni 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Højsæson for sælunger på stranden – værd at vide

 

Sælungen kan selv

I starten af juni fødes de første spættede sælunger og omkring Skt. Hans fødes der særligt mange. Derfor er der på den tid af året stor sandsynlighed for at spotte sæler på stranden.

De ligger midt i det hele, og det er et underligt syn for mange mennesker som tror, at sælen må være i nød, siden den er endt dér. Det er dog altid vigtigt at holde afstand til sæler, både unger og voksne, da de er vilde dyr, der vil finde det truende, hvis et menneske nærmer sig. Sæler har brug for hvile, derfor kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på sten ude i vandet. Sæler kan ikke opholde sig i havet hele tiden. Så selvom det kan se sådan ud, så er sælen sjældent i nød.

Den spættede sæls unge følger i dens første uger moderen rundt. Kommer den bort fra hende, så søger den op på stranden, hvor den ligger og kalder. Det bliver den ved med indtil moderen henter den – hvad hun gør, hvis hun kan få fred til det. Så finder du sådan en unge, er det bedste, du kan gøre at skynde dig at gå langt væk.

Hvis sælen rent faktisk er i nød, så er det vigtigt at du kontakter Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812 som så kontakter Naturstyrelsens vildtkonsulenter, som er de eneste, der har tilladelse til at håndtere maritime dyr.

DET SKAL DU GØRE

1: HOLD DIG PÅ AFSTAND

Hvis sælungen ligger på stranden, så lad den ligge. Det er helt naturlig adfærd. De er vilde dyr, som kan føle sig truede af mennesker, så jo længere væk du holder dig desto bedre.

2: SE EFTER SYNLIGE SKADER

Hvis der er noget galt, så vil sælen have synlige sår eller være meget tynd. Har sælen tydelige skader eller tegn på sygdom, så er det vigtigt at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, der ud fra sælens tilstand kan vejlede om, hvorvidt den er i nød.

3: ORIENTER ANDRE

Du kan skrive i sandet eller evt. sætte et skilt i sandet om, at folk skal lade sælungen være.

Kilde: Dyrernes Beskytttelse

 
Next Post

GRATIS JAZZ KONCERT VED TALL SHIPS RACES

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.