• Indsend nyhed
tirsdag 28. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
28. juli 2022
in Erhverv, Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
HK’ere kan frigøre nødvendige hænder til velfærden

HK’ere kan frigøre nødvendige hænder til velfærden

 

Med et fald i optaget på 14 procent på de store velfærdsuddannelser er det nu vigtigere end nogensinde, at vi får aflastet lærere, pædagoger og sygeplejersker for det administrative arbejde, mener HK Kommunal.

– Med en bekymrende udsigt til at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft på vigtige velfærdsområder, bliver kommuner og regioner simpelthen nød til at sætte fokus på en ny form for arbejdsdeling, der betyder, at velfærdsopgaverne bliver udført af de rigtige medarbejdere. Sådan siger HK Kommunals formand, Lene Roed, efter at optaget på landets uddannelsesinstitutioner nu er offentliggjort.

Det voldsomme fald i optaget på de fire store velfærdsuddannelser som sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver øger ifølge HK Kommunals formand behovet for at få optimeret hver enkelt faggruppes potentiale.

– Det sikrer vi blandt andet ved at overlade de administrative opgaver til HK’erne, så de øvrige velfærdsmedarbejdere får mere tid til deres kerneopgave. Al erfaring viser, at for eksempel pædagoger, lærere og læger har fået så meget administrativt arbejde, at det er gået ud over deres tid til børn, ældre eller patienter. Hvis vi skal sikre en velfærd med færre hænder, skal opgaver som løn, bogholderi, it og journaler naturligvis varetages af dem, der er uddannede i og har erfaring med effektiv administration, siger Lene Roed.

HK Kommunals formand understreger, hver eneste faggruppe er hinandens forudsætning, og at administration er en helt afgørende del af fundamentet for, at vi har et tidssvarende velfærdssamfund.

– Lad os nu frigøre fremtidens andre velfærdsmedarbejdere for administrative forpligtelser. Det vil ikke alene skabe luft til de nødvendige indsatser, men også sikre, at borgerne får en helhedsorienteret og tillidsskabende sagsbehandling med styr på retssikkerhed og økonomi. Professionelle administratorer sikrer et demokratisk funderet velfærdssamfund, der er kendetegnet ved gennemsigtighed, effektivitet og retfærdighed, siger Lene Roed.

Lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer er ifølge HK Kommunals formand eksempler på, hvordan administrative medarbejdere kan sikre kvaliteten i sundhedsvæsnet.

– De kan frigøre kostbar patienttid hos det behandlende sygehuspersonale som læger og sygeplejersker. Og så kan de sikre et mere sammenhængende, et mere effektivt og et mere sikkert forløb for patienterne i det fremtidige sundhedsvæsen, lyder det fra Lene Roed.

Kilde: HK Kommunal

 
 
 
 
Next Post
Nyt hjem, nye forsikringer

Nyt hjem, nye forsikringer

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.