• Indsend nyhed
tirsdag 17. marts 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
18. april 2020
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Hjælp fiskerierhvervet gennem corona-krisen

 

EU åbner nye muligheder for at hjælpe fiskerierhvervet gennem corona-krisen

EU åbner nu for økonomisk hjælp til fiskerierhvervet. Resten af 2020 får medlemslandene mulighed for at omprioritere de såkaldte EHFF-midler for at afbøde konsekvenserne af corona-krisen.

Restauranter over hele verden er lukket ned lige nu på grund af corona-krisen. Det har ramt den danske eksport af højkvalitetsfisk som eksempelvis jomfruhummer, pighvar og tunge – samtidig med at priserne på fisk generelt er faldet. Og det er det samme billede for fiskerierhvervet i hele Europa. Derfor er der i EU i dag opnået enighed om en ændring af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for at afbøde konsekvenser af corona-krisen på fiskeriområdet.

– Det er glædeligt, at der nu er enighed om en hjælpepakke, der bl.a. giver mulighed for støtte til midlertidig oplægning af fartøjer og kompensation til akvakultur-virksomheder. Samlet set skal det bidrage til at hjælpe EU’s fiskerierhverv så godt som muligt gennem corona-krisen, siger fødevareminister Mogens Jensen og fortsætter:

– Pakken er kommet på plads på kort tid med forhandlinger hen over påsken, hvor alle har udvist forhandlingsvilje og fleksibilitet for hurtigt at nå et resultat. Jeg vil i den forbindelse også takke den danske næstformand i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, Søren Gade, for en tæt dialog og et stærkt samarbejde om at opnå et godt resultat, som vi i Danmark kan arbejde videre på grundlag af.

Kommissionen fremlagde den 2. april 2020 sit forslag om ændring af reglerne i den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) 2014-2020, som skal hjælpe medlemsstaterne med at afbøde de negative økonomiske konsekvenser som følge af corona-krisen på fiskeriområdet.

Aftalen indeholder ikke nye midler. Det kræver således en ændring af den allerede fastlagte nationale udmøntning af EHFF, såfremt medlemsstaterne ønsker at bruge mulighederne.

Aftalen indeholder støttemuligheder for fiskere, akvakultursektoren og forarbejdningsindustrien, som er berørt af konsekvenserne af corona-krisen. Det drejer sig blandt andet om:

  • Støtte i forbindelse med midlertidig oplægning af fartøjer.
  • Mulighed for medlemsstaterne til at støtte producentorganisationernes oplagring af fiskevarer.
  • Støtte akvakulturproducenter til driftskapital og kompensation for reduktion af produktion og salg samt merudgifter for oplagring til som følge af COVID-19.
  • Støtte til driftskapital og kompensation til forarbejdningsindustrien.

– Pakken indeholder en værktøjskasse med mange redskaber, som medlemsstaterne kan gøre brug af afhængigt af deres individuelle behov. Vi skal i Danmark se de nye redskaber i sammenhæng med de generelle tiltag for dansk erhverv, som vi allerede har iværksat i Danmark. Nu vil jeg gå i dialog med erhvervet og se nærmere på, hvilke EHFF-støttemuligheder der kunne være relevante i en dansk kontekst, og så skal vi have en politisk drøftelse heraf, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Støttemulighederne vil være midlertidige indtil udgangen af 2020.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

 
 
 
 
 
Next Post

Oplev økodag hjemme fra sofaen

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.