Hjallerup Marked kommer i år den 2. – 5. juni, så det er ved at være tid til at glæde sig. Én ting, du kan glæde dig til, er hestestævnet!
Stævnet er et landsstævne i spring, hvor vi kommer til at se nogle af Danmarks bedste ryttere dyste, der er klasser fra La til den årlige store begivenhed markeds grand prix.
Alfarvad youngster tour, som er 3 afdelinger tors-lørdag for 5-6-7 års heste, her er der 5000 kr til hver årgangs vinder, samt lækre ærespræmier.
Lørdag er der også finale i den store markeds grandprix, hvor der er høje pengepræmier, 7000 kr til vinderen og flotte ærespræmier til nr 1-2-3, til en samlet værdi af 15.000 kr fra Vodskov bolighus.
Søndag har vi finale i Frandsbjerg Group Tour, som kører fre-søndag. Her er der også pengepræmier på højkant.
Kilde: Hjallerup Marked